Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga - 01.01.1929, Qupperneq 56

Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga - 01.01.1929, Qupperneq 56
22 TÍMARIT ÞJÖBRÆKNISFELAGS ISLENDINGA hafi í fyrstu verið 36 alls í landinu Nokkru seinna, um 965, var 3 goð- orðum bætt við, og urðu þau þá 39. Enn er sagt, að um 1004 hafi nýj- um goöorðum veriö bætt við, lík- lega 12, en þau höfðu aðeins litla hlutdeild í allsherjarstjórnvaldi landsins, og hafa sennilega fljótt horfið aptur. Annars voru goðorð- in öll jafn rétthá. Enginn goði hafði nein lagaleg forréttindi fram yfir hina. Þetta jafnræði þeirra, og það hve mörg þau voru, var mjög mikilsvert atriði í stjómarskipun- inni. Með því átti jafnvægið á stjórnvaldinu að vera tryggt, séð fyrir því að enginn einn goöi gæti orðið svo voldugur, að hann gæti sölsaö undir sig völd hinna. Lögin gjöra ráð fyrir því að fleiri menn geti átt goðorð saman. Gátu þeir þá skipt völdunum og störfunum, er því fylgdu, milli sín eptir vild, öllu nema störfunum á þingunum. Þar varð einliver einn að koma fram fyrir allra þeirra hönd. Hinu gjöra lögin ekki ráð fyrir, að sami maður geti átt fleiri goðorð en eitt í senn. En reglurnar um erföir goðorða, og um heimildina til að selja þau og gefa, leiddu til þess, að goðorðin söfnuðust að lokum öll til fimm höfðingjaætta. Með því var grund- velli stjórnarskipunarinnar í raun- inni kippt í burtu. Jafnvæginu var raskað. Og um leið og goðorðin urðu fæiri óx vald goðanna, en sjálfstæði þingmanna gagnvart þeim minkaði. Goðavaldið tók að líkjast konungsvaldinu eins og það var annarsstaðar. Goðorðin urðu staðbundin í framkvæmdinni, og í reynd var lengur eigi að ræða um neitt frelsi þingmönnum til handa, til að velja um það hverjum goða þeir fylgdu. í sumum héruðum konist á sú venja, að þingmennirn- ir greiddu goðunum nýja skatta, er eigi höfðu tíðkast áður. Bilið milli goða og þingmanna víkkaði, þing- mennirnir urðu frekar en áður und- irmenn goðanna. Jafnframt var friðnum í þjóðfélaginu lolrið. Síð ustu hundrað ár lýðveldistímans eru óróatímar. Þá börðust þess- ar höfðingjaættir um völdin sín á milli. Sú barátta hefði sennilega endað með sigri einhverrar einnar ættar, sem þá hefði fengið völd yfir landinu öllu, ef eigi liefði utanað- komandi öfl gripið þar inn í. Deil- urnar gáfu Noregskonungum tilefni til að láta íslensk mál til sín taka, og með aðstoð erkibiskupsins í Niðarósi, sem ísland laut undir í andlegum efnum, tókst Hákoni kon- ungi Hákonarsyni loks að fá lands- menn til að játast undir vald sitt á árunum 1262—1264. Með því var goðavaldinu lokið. En hin forna skoðun, að gagnkvæmur trúnaður væri undirstaða sambands konungs og þegna, lifði enn, og íslendingar enduðu samning sinn við konung 1262 með þessum orðum: “skulum vér og vorir arfar halda við yðr allan trúnað meðan þér og yðrir arfar halda við oss þessa sáttar- gjörð, en lausir ef hún rýfst at bestu manna yfirsýn.” Skýrar og skil- merkilegar mun hinn forngermanski viðnámsr é 11 u r tæplega vera oröaður í nokkru stjórnskipulegu skjali en hér er gjört. Af því, sem hér hefir verið sagt að framan, er það ljóst að þó goða-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252
Qupperneq 253
Qupperneq 254
Qupperneq 255
Qupperneq 256
Qupperneq 257
Qupperneq 258
Qupperneq 259
Qupperneq 260
Qupperneq 261
Qupperneq 262
Qupperneq 263
Qupperneq 264
Qupperneq 265
Qupperneq 266
Qupperneq 267
Qupperneq 268
Qupperneq 269
Qupperneq 270
Qupperneq 271
Qupperneq 272
Qupperneq 273
Qupperneq 274
Qupperneq 275
Qupperneq 276
Qupperneq 277
Qupperneq 278
Qupperneq 279
Qupperneq 280
Qupperneq 281
Qupperneq 282
Qupperneq 283
Qupperneq 284
Qupperneq 285
Qupperneq 286
Qupperneq 287
Qupperneq 288
Qupperneq 289
Qupperneq 290
Qupperneq 291
Qupperneq 292

x

Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga
https://timarit.is/publication/895

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.