Skagfirðingabók - 01.01.1982, Qupperneq 52
SKAGFIRÐINGABÓK
valda oft miklu tjóni. Fé hrekst í vötn, tjarnir og kíla, skip slítur
upp og stranda. Á öllum árstímum blása hvassir sunnanvindar,
þó varla svo, að mein verði að, nema á sumrum; spilla þá
stundum heyföngum manna, slíta upp sæti og feykja burt, svo
eigi er eftir nema dreif ein.
Þótt skammt sé í milli, er talsverður munur á veðurstöðu
austan Vatna og vestan. Að austanverðu ná sér miklu síður
vestlægir vindar, og ber það oft við, að þar er logn, þótt hvasst sé
á útnorðan vestanmegin. Á Reykjaströnd eru veður mikil, en þó
hvergi meiri en á Skaga.
2. grein.
Um rigningarnar má sama segja sem um vindana, að þær eru
tíðar, en eigi miklar. Hefur það þótt nýlunda, hve þurrkasamt
hefur verið 3 hin síðustu sumur, enda var mesta óþurrkasumar
þar næst á undan. Eins og annars staðar á landi er loftslag mjög
saggasamt í þessari sýslu, og þó meir en ella fyrir því, að héraðið
liggur að kalla fyrir opnu hafi. Af þessu leiðir, að einatt eru
þokur á sumrum, þegar norðanveður ganga og stundum hrak-
veður* með talsverðri úrkomu, en vatnsmestar eru rigningar í
útsynningum. Yfir höfuð er rigningasamast í vestanátt, en
þurrkar mestir, þá er veður stendur af landsuðri. Aldrei þykir
mönnum vænna um úrfelli en að vorinu, þegar þyrrkingar hafa
lengi gengið, enda bætir það mjög grasvöxt, einkum ef það er
samfara hlýindum. Á sumrum þar á móti rignir oftar en um er
beðið, og spillist við það nýting á heyjum manna. Þegar haustar
að, hættir að rigna, en hríðar koma í þess stað, og á vetrum rignir
eigi nema í sunnanhlákum.
3. grein.
Fremur er hér snjóvasamt á vetrum, eins og annars staðar á
Norðurlandi. Snjór fellur bæði í logni og hvassviðri. í logndrífu
* í handriti stendur hrakviður.
50