Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.05.1987, Qupperneq 94

Tímarit Máls og menningar - 01.05.1987, Qupperneq 94
Ólafur Gunnarsson Að kunna skil á sínu skaz-i Samvinna Ólafs Gunnarssonar rithöfundar og Ólafs Jónssonar bókmenntafrœðings á meðan skáldsagan „Ljóstollur“ var í smíðum. Ég vona að enginn fái mig á heilann fyrir dramb þó ég taki svo til orða að mér hafi stundum dottið í hug að yngri menn í skáldskap kynnu að geta haft af því bæði gagn og gaman að lesa um hvernig skáldsaga verður til. Kannski menn kynnu að hafa af því nokkur not sér til halds og huggunar við ritvélina að það eru fleiri en þeir sjálfir sem eiga í erfiðleikum með að koma saman þolanlegu skáldverki. Það var um mitt sumar 1979 að ég lauk við uppkastið af þeirri sögu sem var gefin út árinu síðar undir heitinu Ljóstollur. Ég hafði fyrst gert tilraun til að semja þessa bók fimm árum áður en mistekist og átti þess vegna úr töluverðum pappírshaug að moða þegar ég settist aftur við í ársbyrjun 1979, þá nýfluttur til Hafnar. Það gekk heldur dræmt fram til vorsins að ná tökum á viðfangsefninu í þessari nýju tilraun. Upphaflega gerðist sagan á þrem sögusviðum a) í gagn- fræðaskóla b) í timburverksmiðju c) á íþróttavelli og svo að nokkru í hugar- heimi söguhetju. Það voru skólakaflarnir sem vildu með engu móti lifna og urðu þeim mun kjánalegri sem ég erfiðaði lengur. Ég settist kannski við snemma morguns og tók mér penna í hönd og skrifaði: Kennarinn kom inn í stofuna, og leit yfir bekkinn. Svo varð mér ekki meira úr verki þann daginn. A þessu gekk fram til vors, og svo er það einn dag að ég ligg upp í sófa og segi við sjálfan mig: hverslags er þetta, ef eitthvað er leiðinlegt í sögu þá er ekki annað að gera en að sleppa því úr sögunni, þú yfirfærir þátt a) gagn- fræðaskóla, á þátt b) timbursmiðju og sleppir með öllu sögusviði a). Þetta kann kannski í fljótu bragði að sýnast harla einfalt, en er þó svo erfitt að stappar nærri ólíkindum, áður en maður uppgötvar það. Og nú tók það mig ekki nema hálfan mánuð að semja söguna. Gœlunafnið en svo hét Ljóstollur í fyrsta uppkasti gekk svo í gegnum þrjár gerðir þetta sumar þangað til forleggjari minn, Jóhann Páll Valdimars- 220
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.