Skagfirðingabók - 01.01.1980, Side 121
BARNAFRÆÐSLA í AKRAHREPPI
Ef skýrslan er skoðuð með gaumgæfni sést, að skólaheimilin
eru oft þau sömu. Má ætla, að á þeim bæjum hafi verið rýmra
húsnæði eða á einhvern hátt betra að halda skóla þar.
Eitt atriði er athyglisvert í þessari skýrslu, en það er nemenda-
fjöldinn á þessum 67 árum, sem skýrslan nær yfir. A línuritinu,
þar sem kemur fram fjöldinn á u. þ. b. 10 ára fresti, sést, að nem-
endafjöldi helzt nokkurn veginn óbreyttur (bls. 121).
Á tímabilinu 1960-75 hafa oftast verið 40-50 nemendur í
Akraskóla.
Breytingar hafa orðið allnokkrar hvað námslengd snertir. Allt
fram til 1930 var námstími u. þ. b. 1-8 vikur hvern vetur. Eftir
1930 er oftast kennt á tímabilinu október-apríl og er svo enn.
Námsgreinar hafa ekki breytzt verulega. Lesmr, reikningur,
skrift og kristindómsfræðsla hafa verið grundvallarfræði, en aðrar
greinar svo bætzt við. Réttritun varð snemma kennslugrein, einnig
landafræði, saga, náttúrufræði, jafnvel danska í einstaka tilfell-
um. Handavinna, teikning og leikfimi (og sund) bættust seinna
við.
Mikilvægt atriði, sem kemur ekki fram í skýrslunni, er laun
kennara. Launin hafa alltaf verið heldur skorin við nögl. Um
1890 fengu kennarar u.þ.b. 40 kr. á ári (Baldvin Bergvinsson kenn-
ari í Akrahreppi) frá landssjóði. Og fram að aldamótum eru það
30-60 kr. sem eru látnar duga í kaup kennara. Upp úr aldamótum
er sama sagan, laun kennara lækka frekar en hitt. Kennarar eru þá
orðnir fleiri og hafa færri nemendur. Árið 1910 fékk Akrahrepp-
ur 125 kr. frá land-^sjóði vegna kostnaðar við skólahald. (Stjórnar-
tíðindi, B-deild: 1910). Næstu ár voru það 200 kr.
Sundurliðaður kostnaður við skólahald í Akrahreppi árið 1910
frá séra Birni Jónssyni á Miklabæ sýnir, að keypt voru kennslu-
áhöld fyrir 26,60 kr. Kaup kennara var 144 kr. (144 virka daga,
1 kr. á dag). Fæði kennara 168 kr. (í 168 daga, 1 kr. á dag).
Húsnæði, ljós og hitun 30 kr. Og fyrir ritstörf og burðargjald 2
kr. Samtals 370 kr. (Sveitarbók Akrahrepps 1892-1913).
Brynjólfur Eiríksson (sjá kennaratal) segir í æviminningum
119