Úrval - 01.07.1972, Qupperneq 72

Úrval - 01.07.1972, Qupperneq 72
70 ÚRVAL Lækningamiöillinn Einari var tjáð á miðilsfundi, að hann skyldi verða milligöngumaður framliðinna lækna, og hann helgðai sig þvi starfi. Eftir Erling Daviösson. \{/ * INS OG okkur var kennt /K I skóla.höfum viö „sjón, U (:)’ heyrn, ilman, smekk og '4' hj tilfinning”, en sumir viröast á öllum tlmum hafa haft fleiri skilninga- vit og getum viö lesiö um þaö I þjóösögum, fornbókmenntum og Bibliunni, og svo i mörgum bókum siöustu ára, sem fjalla um dulræn efni og um ungt fólk, sem gætt er fleiri eöa færri merkilegum hæfileikum, eins- konar auka-skilningarvitum, sem viö læröum ekki um i bernsku. En i bókum hinum nýju um dulræn efni, segir frá skyggni, dulheyrn, fjarhrifum, ósjálfráöri skrift, hlut- skyggni, hreyfifyrirbærum, likamn- ingum, huglækningum, forspám, dásvefni og enn fleíru. Auðvitaö er þetta hiö forvitnilegasta efni til Ihugunar, og fróðlegt er aö kynnast ýmsu þvi fólki, sem slikum gáfum er gætt, talar t.d. við framliöna nærri þvi eins og maöur talar viö mann, sér gegnum holt og hæðir, veit óorðna hluti og þessháttar, talar jafnvel annarlegum tungum i dásvefni o.s.frv. Þetta vekur sumum hrollkennda tilfinningu, eins og draugasögur i dimmum baðstofum fyrr á árum, er öllu venjulegu fólki nokkurt umhugsunarefni og vekja þær spur- ningar, sem knýja á og krefjast svara og meiri leitar I völundarhúsi hins torræöa i andlegum efnum. En einhvernveginn hefur það farið svo i veröldinni, aö menn hafa fremur kosiö sér þaö verksviö að ná valdi yfir hinu efnislega en þvi andlega. Þvi vita menn nú meira um tunglið en andlega orku og hæfileika einstaklinganna — meira um kjarnorkuna en annaö lif og mætti þó ætla aö hiö siðarnefnda kæmi okkur talsvert viö. Og menn endasendast um lönd og álfur i svo hraöfleygum þotum, aö hljóöið, sem fram að þessu hefur þótt komast leiöar sinnar, dregst afturúr, eins og einhver „latibrúnn”. í kapphlaupinu mikla um hraða og i hraða, og gjörbyltingu i hinum efnislega heimi okkar, hefur að mestu gleymzt aö fá svar viö spurn- ingunni um þaö, hvort hiö hraöfleyga, verkvisa mannkyn lifi likamsdauðann og hvernig, þegar þar aö kemur aö hægja verður feröina, og augu manna lokast i siöasta sinni. Margir efast um þaö, þótt kristnir kallist, aörir hafa „sannanir fyrir sig”. Kristur boðaöi kærleika meðal mannanna og hann boðaði einnig annaö lif. Samt er spurt: Eru framliönir yfirleitt til og hvernig eru þeir þá? Og hvað veröur um okkur eftir likamsdauöann? Sumir dulrænir — Úr Súlur.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.