Náttúrufræðingurinn

Ukioqatigiit

Náttúrufræðingurinn - 1980, Qupperneq 129

Náttúrufræðingurinn - 1980, Qupperneq 129
Fugle eftir Kjærbölling): „Mr. Pearson anförer paa sin Liste over isl. Fugle „The Ibis april 1895“ at jeg har skudt C. monedula i nærheden af Örebæk. Dette er ikke tilfældet og jeg ved ikke hvorfra Pearson har denne meddelelse.“] Stóru-Laugar í Reykjadal, S.~Þing., vor 1901, safnað, Ation. Fugl þessi var gefinn Náttúrugripasafninu af Jóh. Havsteen á Akureyri í október 1901 (Aðfangaskrá Náttúrufræðifélagsins, handrit), og er eintakið enn til í Náttúrufræðistofnun (skrásetning- arnúmer RM 5950). Nokkur rugl- ingur hefur verið um hvar og hvenær þessi fugl náðist og hafa jafnvel verið gerðir úr honum tveir fuglar. Orsök þessa misskilnings virðist vera sú að Bjarni Sæmundsson, þáverandi for- stöðumaður Náttúrugripasafnsins, hef- ur haft rangar upplýsingar um fundar- stað og tíma fuglsins. Bjarni (1905, 1911) segir að dvergkrákan hafi náðst við bæinn Stóru-Tungu, Bárðardal, í apríl 1901. Hantzsch (1905) og Hachi- suka (1927) hafa báðir Bjarna sem heimild fyrir fuglinum frá Stóru- Tungu. Arið 1931 birti J. Havsteen grein um fuglaathuganir sínar og föður síns, J. V. Havsteens, og segir þar að dvergkráka þessi hafi náðst að Stóru- Laugum í Reykjadal í mars 1901. í Fuglunum (1936) hefur Bjarni gert sér grein fyrir fyrra misskilningi og fellir niður dvergkrákuna frá Stóru-Tungu en Timmermann (1949) tekur báða fugl- ana með, þ.e. einn í mars að Stóru- Laugum og einn í apríl að Stóru-Tungu. í Náttúrufræðistofnun eru varðveitt- ar dagbækur danska fuglafræðingsins R. Hörrings en hann ferðaðist hér um 1905—08. í aths. við 31. sept. 1906 segir hann um þessa dvergkráku: „Consul Havsteen meddelte mig under sit Op- hold i Köbenhavn Vinteren 1905 — 06 at den var skudt d. 21. april 1902 ved Bardarsel v. Store Lögun (Laugum).“ Ártalið 1902 fær ekki staðist þar sem fuglinn kom á safnið í okt. 1901 sbr. Aðfangaskrána. Réttur fundarstaður þessa fugls eru Stóru-Laugar en ekki er hægt að skera úr um hvort það hafi verið í mars eða april sem hann náðist sbr. Havsteen 1931 og Hörring 1906. Reykjavík, 26. okt. 1910, safnað, Anon. Karlfugl, skotinn við Skildinganes, varðveittur í Náttúrufræðistofnun (RM 5951, B. Sæm. 1911). Skaftafell í Orœfum, A.-Skaft., 15. okt. 1952, safnað, H. B. Fuglinn hafði haldið sig í grennd við útihús á Skaftafelli í 2—3 daga áður en hann náðist. Eintak í Náttúrufræðistofnun (RM 5952). Fagurhólsmýri í Örœfum, A.-Skaft., um 15. okt. 1952, H. B. Borgames, Mýr., 10—20 fuglar, 17. okt. 1952, einum safnað, H. J. Fuglinn, karl- fugl, er uppsettur og í Náttúrugripa- safni Kópavogs. Krókur í Norðurárdal, Mýr., 30. apríl 1956, safnað, H. Br. Eintak i Náttúru- fræðistofnun (RM 5953). Við krufningu fundust í fóarni mikið af korni, einn silakeppur (Otiorrhynchus) og ein tví- vængja (Diptera). Akureyri, 1957, safnað, Anon. Dverg- kráka þessi var í eigu Kristjáns heitins Geirmundssonar, nú í eigu Náttúru- gripasafnsins í Borgarnesi (skv. K. H. S.). 207
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Náttúrufræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Náttúrufræðingurinn
https://timarit.is/publication/337

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.