Ritröð Guðfræðistofnunar - 01.01.2000, Side 58
Rósa B. Blöndals
Svo varð hann oft fyrir ýmsu mótlæti öðru fyrr og síðar, ekki síst ástvinamissi.
En trú hans þraut aldrei og þó að hún virtist ætla að bila í svip, var hún óðara
komin aftur.
Skal í þessu sambandi vitnað í kirkjuþings-erindi, er flutt var af síra Jónasi
A. Sigurðssyni vestan hafs og birtist í ágústhefti Sameiningarinnar árið 1923
og birtast hér á næstu síðum nokkur brot úr erindinu.
Þegar Valdimar Briem var beðinn um grein í rit Prestafélagsins 1921, um séra
Matthías Jochumson sem trúarskáld, skoraðist hann undan þeirri kvöð, og kvaðst
„tæplega þeim vanda vaxinn.“- En ritgerð og hana góða samdi hann þó.
Hér er á þetta minnt, því fremur ætti ég að telja mig tæplega þeim vanda vax-
inn, að flytja erindi um hið virðulega og vinsæla skáld, Valdimar Briem. (f vet-
ur, 1. febrúar, er V. B. varð 75 ára, fékk þjóðræknisdeildin Fjallkonan í Wyny-
ard, Sask. mig til að flytja þar erindi um skáldið, og er hér við það stuðst). . . .
Þá er þeir atburðir gerðust er hér fara á eftir, var prestur í Hruna og prófastur
Árnesinga séra Jóhann Kristján Briem, föðurbróðir Valdimars. Séra Jóhann hafði
numið í Bessastaðaskóla og síðar hlýtt á fyrirlestra tvo vetur í Kaupmannahöfn,
en tekið við prestsskap í Hruna 1845. Hann var í tölu hinna mestu sæmdarpresta
á sinni tíð. Tók hann nú við Valdimar, ól hann upp, menntaði hann og gaf hon-
um síðan einkadóttur sína, Ólöfu. Var hann því allt í einu: föðurbróðir, fóstur-
faðir og tengdafaðir Valdimars. Segir Jakob Briem mér um þá konu, að hún hafi
verið ein hin „ljúfasta, gáfaðasta og besta kona ættjarðarinnar.
Þar sem síra Jónas telur upp systkini séra Valdimars segir hann m. a.:
Meðal þeirra kannast hávaði Vestur-íslendinga einna bezt við, auk Valdimars,
Eggert prest og fornfræðing, fyr á Höskuldstöðum, er einnig var skáldmæltur. Frá
honum stafar bókasafn Jóns Bjárnasonar skóla. Þá Jóhann Briem að Riverton og
Jakob Briem að Gimli þekkja allir hér vestra. Systurnar voru aðeins tvær: Sig-
ríður, kona Davíðs próf. Guðmundssonar á Hofi, þess er þýddi Prestinn á Vöku-
völlum, - móðir Ólafs hins fróða, Davíðssonar en amma Davíðs skálds Stefáns-
sonar. Hún dó í fyrra, 82 ára.
Hin systirin er Rannveig, kona Sigtryggs Jónassonar, dáin í Winnipeg fyrir 7
árum, ein hin fyrsta og fremsta að sálargöfgi og fegurð meðal vestur-íslenskra
landnámskvenna.
Og enn heldur síra Jónas áfram:
Um suðurferð síra Valdimars reit Páll sagnfræðingur Melsteð skömmu fyrir
andlát sitt (1910) smágrein, er hann nefndi Sveinninn á bakkanum. Varð Páli tíð-
rætt um þann atburð í æsku Valdimars, er sveinninn föður og móðurlaus var flutt-
ur úr Eyjafirði suður að Hruna. . . Á sama tíma ólst upp í Hruna, í fóstri Jóhanns
prófasts, Elín, dóttir séra Stefáns í Mýrdalsþingum, Stefánssonar, og Kristínar
Ólafsdóttur, síðar húsfreyju í Fjalli. Dó séra Stefán á besta aldri frá stórri og
56