Ritröð Guðfræðistofnunar - 01.01.2000, Qupperneq 143
Um Davíðssálma sr. Valdimars Briem
ljóð út af Nýja testamentinu og loks komu árið 1898 Davíðssálmar í íslenzk-
um sálmabúningi. Voru þetta hreint ótrúleg afköst. Nokkrar ritdeilur spruttu
út af ljóðum þessum. Sumir lofsungu þau, þ.á.m. Prestaskólakennararnir Jón
Helgason og Þórhallur Bjamarson, sem báðir urðu biskupar síðar, einnig voru
þau mjög lofuð af Birni M. Olsen, sem síðar varð fyrsti rektor Háskóla Is-
lands, og tveir helstu forystumenn íslenskrar kristni í Vesturheimi, þeir Frið-
rik J. Bergmann og Jón Bjarnason voru hér sammála.8 En þeir voru líka til
sem fóru niðrandi orðum um þau, og var þar fremstur í flokki Einar skáld
Benediktsson.
Jarðskjálftarnir miklu á Suðurlandi
Vert er að veita því athygli hvenær Davíðssálmar sr. Valdimars komu út, þ.e.
tveimur árum eftir Suðurlandsskjálftana miklu árið 1896, sem lögðu bæjar-
húsin á Stóra-Núpi í rúst. Ljóst er að aðstaða Valdimars til ritstarfa var allt
annað en góð í kjölfar jarðskjálftanna. Engu að síður sinnti hann þá kveðskap
af jafnvel enn meiri eljusemi en áður. Nákvæma og vandaða frásögn af þess-
um miklu náttúruhamförum, sem hófust kl. tíu að kvöldi 26. ágúst, höfum við
frá hendi Valdimars.9 Er sú frásögn meðal mikilvægustu heimilda um skjálft-
ana miklu. Þar segir meðal annars:
Frambærinn hrundi þegar að mestu, en fólk komst allt úr bænum óskemmt út um
dyr, því að allt var þiljað og með lofti yfir til dyra, svo að það alféll ekki. Komust
allir út hjálparlaust, nema kerling ein karlæg, sem sonur minn bar út. . . Fjósið
var gjörfallið og í einni hrúgu, en undir hrúgunni voru átta nautgripir . .. Ein kýr
var hryggbrotin og steindauð, tvær nautkindur aðrar skemmdust að mun. Var
mesta furða að ekki fórst allt, sem í fjósinu var.
Síðan kemur fram að þrátt fyrir alla erfiðleikana heima fyrir sendi sr.
Valdimar þrjá af mönnum sínum á næstu bæi til að kanna ástandið þar. Reynd-
ust víða hafa orðið stórkostlegar skemmdir. Fólk lét fyrirberast úti á túni um
nóttina, þar á meðal sr. Valdimar. Gefum honum aftur orðið:
Enginn þorði að vera í því, sem uppi stóð af bænum, og ekki heldur kirkjunni;
enda er það áreiðanlegt að aldrei var vel kyrrt alla nóttina, en sífelldir smákipp-
ir. Sumt af fólkinu sofnaði aðeins, en flestir vöktu. Fegnir urðu menn birtunni
þegar morgna tók. En ljótt var um að litast, því að þá sást gjörla hver spell höfðu
8 Raunar virðist sr. Valdimar löngum hafa notið meiri vinsælda meðal Vestur-íslendinga en
hér heima. Grein sr. Jónasar A. Sigurðssonar um Valdimar í Sameiningunni 38,8,1923 er
til marks um það.
9 Þessi frásögn sr. Valdimars birtist upphaflega í riti dr. Þorvalds Thoroddsens, Jarðskjálft-
arnir á Suðurlandi, Kaupmannahöfn 1899.
141