Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 10

2
2. Grænlands annåll, en række ekscerpter om Grønland, hvoraf
en stor del er taget fra Hauksbok. Forfatterens egenhændige original
findes i AM 115 8vo. Grænlands annåll er ikke udgivet i sin helhed,
men enkelte stykker er trykt i Grønlands historiske Mindesmærker,
Dipi. Isl. III, Hauksbok og Bibi. Arnam. VII. Et stykke fra Græn-
lands annåll blev benyttet af Arngrimur Jonsson i 1637 eller før
(Bibi. Arnam. XII 471); den må således dateres til ca. 16361.
Lånet af Hauksbok til Skagafjorden, hvor Bjorn å SkarSså benyt-
tede den, skyldtes Ari Magnusson, som boede i Ogur på Vestfjordene
(Bibi. Arnam. XI 341, XII 433-4). Det ses ikke klart, om hånd-
skriftet tilhørte Ari Magnusson selv eller om han blot har været
mellemmand, men i hvert fald har det hørt hjemme på Vestfjordene
og er antagelig sendt tilbage dertil efter at Bjorn å SkarSså var
færdig med det. Herom vides intet bestemt. Senere dukker det op
på Sydlandet hos biskop Brynjolfur Sveinsson, som lod sin skriver,
præsten Jon Erlendsson (f 1672), afskrive dets første del, Land-
nåmabok og Kristni saga (AM 105 fol).
Hele Hauksbok, ikke alene de bevarede blade, men også de dele
der kan rekonstrueres gennem afskrifter, blev udgivet af Finnur
Jonsson og Eirikur Jonsson, 1892-6. Udgaven er forsynet med en
lang og grundig indledning, som dog på flere punkter trænger til at
uddybes og korrigeres. Således er spørgsmålet om håndskriftets be-
nyttelse i det 17. årh. temmelig flygtigt behandlet. Det er meningen
i denne afhandling at tage det op til nærmere granskning.
Håndskriftet Hauksbok kaldes i det følgende Hb, medens ud-
gaven betegnes Hb-udg.
2.
Der findes i den arnamagnæanske samling to håndskrifter fra det
17. årh., som indeholder ekscerpter fra Hb., AM 281 4to og AM 597 b
1 I Sklrnir 1945, s. 68 ff., har Jon Johannesson skrevet en afhandling om et enkelt
afsnit i Grænlands annåll, uden kendskab til hele værket. Den ellers meget omhygge-
lige og nøjagtige forsker er derved kommet til at fremsætte enkelte uholdbare på-
stande. Således hedder det s. 68 n., at Grænlands annåll under alle omstændigheder
må være udarbejdet før 1636, da Landnåmabok i Hauksbok ikke er benyttet. Det
faktiske forhold er, at mere end halvdelen af Grænlands annåll er afskrevet efter
Hauksbok, deriblandt også Grønlandsafsnittet i Landnåmabok. Argumentationen
skal altså vendes om: som Grænlands annåll foreligger, kan den først være udar-
bejdet efter at Bjorn å SkarSså havde lånt Hauksbok.
J