Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 36

28
Gubmundsson »kynni . . . hiedan (d. v. s. fra Hb) hafa {rad er hann
drabbar um Seths reisu« (Katalog A. M. I 590); hertil har han dog —-
på en seddel som nu er tabt ? — knyttet en anmærkning, som citeres
i Ant. Tidsskr. 1846-48, s. 109: »Um ferb Seths er h'ka kvebib i
Krossvisum gomlu, og gæti Jon lærSi hafa tekib f»ab Jim5an, en ab
hann vitnar i Kristnisogu er obrigbulara merki« (nemlig om, at han
har benyttet Hb). Den sidstnævnte mulighed må dog afvises: ord-
lyden i Hb og Tibfordrif er ganske vist ofte afvigende, men sam-
tidig er der overensstemmelser, som vilde være uforklarlige, hvis
fremstillingen i Tibfordrif blot var en prosagengivelse af indholdet i
»Krossvisur gomlu« (= Krosskvæbi, Islenzk mibaldakvæbi I 277 ff.).
Også i Hb-udg. s. vii nævnes Seths rejse som et bevis for, at Jon
Gubmundsson har kendt Hb. Dette er imidlertid indlysende forkert.
Afsnittet indledes i Tibfordrif med følgende ord: »Læt eg hier med
fylgia Nockud af Sets reysu Jaott hun sie hier allvijda i landinu. Og
j Adamz Bok«, og derefter følger nogle stykker med overskrifterne:
»Yr 16 Cap. Adamz Bokar«, »Cap. 17«, »Cap. xxij Somu Bokar«,
»Setz Reysa Cap. xxiij«, »Cap. xxiiij«, »Cap. xxv« og »cap. xxvj«.
Den original som J. G. har benyttet har således været delt i mindst
26 kapitler, men i Hb består Seths rejse af et enkelt sammenhæn-
gende stykke, uden nogen kapitelinddeling. Navnet Adåmsbok gen-
findes i Samantekt um skilning å Eddu (Papp. fol. nr. 38, bl. 94r)
i forbindelse med en omtale af »su jarbneska paradis til a/str ættar
.... sem lx;ir kollubu Adams paradis, {Dangat skylldi Seth sendr
hafa verit, sem segir i Adams bok etc.«, og ligeledes bruges det af
Arne Magnusson i hans indholdsfortegnelse til Hb og til AM 623 4to
(Arne Magnussons håndskriftfortegnelser, s. 13 og 38). Der har
været en islandsk oversættelse af legenderne om Adam og Eva, som
har gået under dette navn; rester af den findes i forskellige hånd-
skrifter, men en rekonstruktion, som vilde være en meget interessant
filologisk opgave, er endnu ikke forsøgt. Stykket i Hb er et uddrag
af denne Adåmsbok, men den i Tibfordrif benyttede tekst har været
en anden og udførligere. Det latinske grundlag for Adåmsbok er
udgivet af W. Meyer i Abhandlungen der philosophisch-philologi-
schen Classe der kflniglich bayerischen Akademie der Wissen-
schaften XVI 2, 1882, jfr. også samme forfatter: Vita Adae et Euae
i samme skriftrække XIV, 1879. Benævnelsen »Adambuch« bruges-
på tysk, se f. eks. Die deutsche Literatur des Mittelalters. Verfasser-
lexikon, artiklen ‘Adam und Eva’.