Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 236

220
tragtning. Om ordets ældste kendte forekomst i islandsk (i det nye
testamente 1540 og bibelen 1584) kan der henvises til Bibi. Arnam.
VI 207, hvor der også gøres opmærksom på, at lyclcesprångh en gang
optræder i en svensk kilde fra året 1682; F. A. Dahlgren gengiver
betydningen ved »Lycktråff«. I islandske leksikalske værker fra det
18. årh. dukker ordet igen op i en betydning, som afviger fra den i
det 16. årh. forekommende1.
Biskop Jon Årnason (1665-1743) oversætter i sin utrykte islandsk-
latinske ordbog, Lbs. 224 4to, s. 631, lukkuspraang med »Genethlia-
logia, astrologia judiciaria, Caldaicum prædicendi genus«. Hannes
Finnsson (1739-96) bygger uden tvivl herpå, når han i Lbs. 225 4to,
s. 168, oversætter »Genethlialogia, Caldaicum prædicendi genus«,
sandsynligvis også Bjorn Halldorsson (1724-94), som kun har
»Genethlialogia« (Rask 4). I den trykte udgave af sidstnævntes
ordbog, Lexicon Islandico-Latino-Danieum, 1814, har Rask til-
føjet et tilsvarende dansk ord: »Nativitetsstillen«, en oversættelse
som herfra er gået over i Blondals ordbog.
I den latinsk-danske ordbog Nucleus Latinitatis... In usum
Scholarum Daniæ et Norvegiæ, ed. tertia, 1733, sp. 1893, gives der
to betydninger af ordet Thema, nemlig dels »et Argument eller
foresat Materie at holde Tale eller skrive om«, dels »Nativitæt eller
Figur af Himmelens Skikkelse paa den Time man var fød«. Den
islandske udgave Nucleus Latinitatis... In usum Scholæ Schalhol-
tinæ, 1738, sp. 1815, gengiver den første betydning »Yrkis efne,
jpad sem firer er sett ad skrifa umm, yrkia og tala ut af«, medens
den anden kun gengives ved det ene ord »Luckusprang«. Den is-
landske udgave blev redigeret af biskop Jon Årnason, som således
synes at være den eneste autoritet for betydningen genethlialogia
eller nativitet, d.v.s. en spådom om en persons skæbne foretaget
på grundlag af stjernernes stilling i fødselsøjeblikket.
Særlig har ordet været brugt om forudsigelser ved hjælp af et
digt af Lykkebogens art. Dette forklares bedst af Jon Olafsson fra
Grunnavik (1705-79) i hans utrykte islandske leksikon, AM 433fol,
VIII, under Sprmng. Det hedder her: »Lucku Spræng, artis con-
jecturalis, sed ludicris (sic), species: est enim sortilegium per
numeros circulo circumfusos, ita ut in medio circuli una extremitas
1 Nogle af de i det flg. nævnte eksempler skyldes velvillig meddelelse fra lederen
af den islandske ordbog i Reykjavik, dr. Jakob Benediktsson.