Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 105

95
på Iluvellir i året 1180.1 Sverris saga (efter AM 327,4°, ved Indrebø
s. 52) nævnes Nicolas maundull Andres (son'), Jon cula, Kolbeis
Gislason og Eiricr laucr. Eirspennill har lignende side 30117. Men i
håndskriftet 8la, fol. (s. 59u) er navneremsen anderledes og ganske
åbenlyst under indflydelse af den navneremse der findes i Hectors
saga. Først nævnes ligesom i 327,4° og i Eirspennill Nicholms mdnd-
ull Anndresson, men så fortsættes der med Jon bise Skrepsson og
EiRekur badlcarll Spiknefsson. Der kan ikke være tvivl om, at Jon
bisi og Eirikur badkarl er overtaget fra Hectors saga, de to helte er
så yderligere blevet udstyret med fingerede patronymika for at un-
derstrege det burleske.
Er det muligt at belyse denne litterære forbindelse yderligere ved
at undersøge håndskrifternes historie ?
AM 152, fol., der hører til de stateligste håndskrifter fra det 15de
århundrede, indeholder adskillige opdigtede og oversatte sagaer.
Ifølge en samtidig marginalnotits (46v) skal en af skriverne have
været »broder Biarnar Dorlleifssonar« (Kålunds katalog I, 105f.).
Det kan have været en broder til hirbstjori Bjorn Dorleifsson (isl.
Æviskrår I 256). Håndskriftet har været ejet af lovmanden på Nord-
og Vestisland Magnus Bjornsson (ca. 1595-1662 — Isl. Æviskrår
III, 411). Dennes datter var gift med sysselmanden Håkon Gislason
i Bræ&ratunga, hvis datter Elin blev gift med præsten GuSbrandur
Jonsson i Vatnsfjor&ur (Isl. Æviskrår II, 232), — og fra Vatnsf jorbur
fik Arni Magnusson håndskriftet. Bogens historie er nu skildret af
Jon Helgason i Handritaspjall (1958) s. 74-5.
Håndskriftet AM 579,4° er dateret til det 15de århundrede. Det
er nu kun på 24 blade, men da det var komplet har det været et
anseligt håndskrift. Årni Magnusson har samlet de 24 blade fra flere
sider, og om de blade, der indeholder Hectors saga siger han, at han
muligvis har fået dem fra »Magnuse i Bræ&ratungu«. Det er bonden
Magnus Sigur&sson i Bræbratungu (1651-1707), hvis første kone var
datterdatter af førnævnte Magnus Bjornsson, der har ejet AM 152,
fol.
Man kan antage følgende sammenhæng. Den spøgefugl, der lan-
cerede ideen at indføre disse navne fra det lokale miljø i seriøse
sagaer, har været skriveren af 152 fol. eller rettere af forlægget for
dette (der må antages at have haft formen bisi). Herfra vandrer
spøgen over i 579,4° og med det håndskrift flytter ideen til Bræ5ra-