Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 231

215
Med hensyn til dyrenavnene (pkt. 3 ovenfor) er der grund til at
minde om, at i de danske tryk ledsages navnene af billeder af
dyrene, men en sådan luksus har man måttet give afkald på i den
islandske oversættelse, som var bestemt til at spredes gennem af-
skrivning; man kunde ikke regne med at afskrivere også beher-
skede tegnekunsten. Men efter at billederne var væk, måtte dyre-
navnene virke overflødige. De eneste minder om Lykkebogens
»zoologiske element«, som er bevarede i A2, er navnene i stroferne
6, 7, 66 og 67.
Den nydigtede slutning i A2 (pkt. 5 ovenfor) må forklares således,
at A2 eller dettes original går tilbage til et defekt forlæg, hvor str.
68 ff. manglede. Det bortkomne blev erstattet ved nydigtning, dog
således at str. 81, som man huskede udenad, blev sat forrest.
Teksten i A2 afviger ofte meget fra A1; forskellen er så stor,
at det er klart at der må foreligge bevidste omdigtninger (se f. eks.
str. 19, 22, 49). En sammenligning med D viser, at A1 hyppigst
slutter sig til originalen. På den anden side er der adskillige tilfælde,
hvor A2 står nærmere ved D end A1 gør, f. eks.: 93 blydann Gudz A2,
jfr. Met GVD i Venskab D2 (D1 defekt), bædi heill A1; — 173 enn
hiartad er fullt af falz og flærd A2, jfr. Dit hierte er fult met falsker
list D1, aktar J>u litt hia aura stærd A1; — 181,3 Vertu hægur vmm
higgiu torg,... [tyn vnnusta [hg elshar vel A2, jfr. Ver vid it fryt mod,
... Dit kærist bolskaff betencker sig vel D1, Hiarta gladr heimz a
torg... med heidri bundid hiartanz [tel A1; — 291 Kirkiu [hornist a
greynest god A2, jfr. Lang kerckemisse bliffuer gierne god D1,
Dohnnmædi er giarnan god A1; — 404 sneyfftur ferdu j vytes kra A2,
jfr. eller Lyff oc Siel fordømilse faa D1, sneiptur fer [tu hiedann med
[trå A1. Man kan således ikke være sikker på, at A1 overalt har be-
varet den oprindelige tekst. Den mulighed kan også foreligge, at
både A1 og A2 kan være forvansket. I str. 48, hvor A1 bar »herrumm
hia«, A2 »sueytumm frå«, er det oprindelige muligvis »sveinum hjå«,
jfr. Met andere suenne giør du dig glad D1.
Der kan således ved sammenligning mellem A1 og A2 konstateres
en ældre tekst A, der godt kan have været oversætterens manuskript;
af denne tekst er A1 i det store og hele en langt mere tro gengivelse
end A2, men nogle steder har dog A2 mere oprindelige læsemåder.
Oversættelsen har fra første færd været meget fri; enkelte strofer