Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 237

221
fili sit annexa, et altera extremitate excurrente, qvæ manu præhensa
hue et illuc circumferri potest, qvæ dum super aliqvem numerum
circuli imponitur eumqve tangit sortem denotat. Sed cuivis numero
suus peculiaris assignatus est versus fatidicus, qvem numerum evol-
vunt in eodem libello, (senere tilføjet:) interdum aliqvid ridiculum
de indole consoluentis (sic, skal vel være consulentis) håbet, vel
ingratum, non vero fatidieum, bona vero malis, et jueunda ingratis
sunt permixsta (sic)«. Også Hannes Finnsson oversætter »lusus sor-
tilegii« i et glossar fra årene 1775-78 (Lbs. 104 8vo, s. 63).
Det er klart at med de nummererede spådomsvers (versus
fatidici) menes Lykkebogen eller et lignende digt. Til digtet hørte,
ifølge denne forklaring, en rund skive med tal, samt en tråd, hvis
ene ende blev fastgjort i skivens midte, medens den anden blev
ført rundt og lagt på et tal, som så angav hvilket vers man skulde
søge i bogen (»in eodem libello«, d.v.s. i den bog hvori den allerede
omtalte talskive fandtes). Her forudsættes altså en indretning, som
minder om drejeskiven i D2.
I sit værk Contractismus fra 1760-erne kommer Jon Olafsson igen
ind på den leg, som han kalder Lukkusprang. Dette sker i forbin-
delse med en diskussion af dobbeltformen Fnjoska- eller Hnjoska-
dalur (AM 979a4to, s. 260): MIniætskadalr vulgo vocatur silvosa
illa betulis vallis in boreali Islandia, et Præfectura Thingeyensi;
licet noverim senem qvendam pastorem haud mediocriter literatum,
vel forte duos seribere solitos fuisse in epistolis suis Fnjcoska dalr.
Per h autem scriptum inveni in libro qvodam, qvi exhibebat ludic-
rum et conjecturale illud inventum, qvod vulgo Lucku sprmng,
id est ad v. saltus fortunæ vocatur. Ibidem inter sortes pejores, vel
in sortilegio malo, hæc occurit stropha:
]>æ ættir Jdw å elldi val
oc ollum vidi i Hnjcotskadal
o-lukka Jjijn alldrei msa
upp hier brenna jordu aa«.
Strofen genfindes i A1 som nr. 77, i B som nr. 30; begge steder
nævnes Skor(r)adal i 1. 2, men dette navn har man på Nordlandet
ombyttet med den bedre kendte Hnjoskadal. Disse to dale var sær-
lig kendt for deres frodige skovvækst.