Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 20
12
Det gengives i 597 Nimroth, i 281 Nimbroth, og yderligere til-
føjes navnet skrevet med hebraiske bogstaver; da denne tilføjelse
findes i begge, må den være overtaget fra *h.
5.
Som bl. 60 i 597 findes en instruks til en skriver, skrevet med
Arne Magnussons egen hånd, trykt i A. M.s levned og skrifter II
179. Det hedder her, at »denne« Ragnars saga skal sammenlignes
med sagaen i lagmand SigurSur Bjornssons håndskrift i 4to, skrevet
af SigurSur Jonsson på Knor (d. v. s. 281), og varianterne skal
skrives i marginen i »mit eksemplar« (d. v. s. 597). Det fremgår
heraf, som allerede nævnt, at 597 i sin tid må have indeholdt Rag-
nars saga, som imidlertid er blevet fjernet fra bogens øvrige ind-
hold, hvorpå den er gået tabt. Videre hedder det i instruksen, at
Trojumanna saga og alt det følgende i lagmandens bog (281) skal
sammenlignes med »mit eksemplar i 4to« (597), og »Sigurds bog«
(281) skal først afleveres når dette er sket. A. M. har altså haft
281 til låns og regnet med at skulle aflevere den, skønt dette ikke
er sket. Endelig omtales i instruksen de forskellige stykkers afvi-
gende rækkefølge i 597 og 281.
Den kollationering, som der her gives regler for, er derefter blevet
foretaget, idet 597 helt igennem er blevet forsynet med varianter
fra 281. Varianterne skrives i marginen, eller et par gange på ind-
klæbede sedler, medens det ord i teksten, hvortil varianten hører,
understreges. Henvisninger fra det understregede til marginalnoten
sker ved hjælp af bogstaver fra det græske alfabet. Kollationeringen
er altså foretaget af en mand der havde gået i skole.
Da rækkefølgen i 281 er noget anderledes end i 597, har Arne
Magnusson ladet en skriver udarbejde en liste: »Hæc est Series
tractatuum j Bok Sigurdar B(iorns) S(onar)«; den findes indsat som
bl. 59 i 597. Listen er skrevet på bagsiden af et overstreget brev fra
lagmand Påll Jonsson Vidalin, ViQidalstunga 5. nov. 1712, til Gu5-
mundur (Jasonsson) West.
Den interesse, som Arne Magnusson har vist disse flygtige uddrag
og middelmådige afskrifter ved at lade dem sammenligne og alle
varianter notere, virker overraskende. Man skal sikkert regne med
at arbejdet er udført inden han blev klar over deres forhold til