Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 365

343
malt betegner denne forkortelse pi. menn, og således opløser Finsen
da også, det andet sted, hvor denne forkortelse findes (22317 ajsrer
menn).
Her er altså ganske tydeligt tale om en fælles fejl for StaSarhols-
bok og AM. 315d, fol. For tidens skyld kan St. nedstamme fra frag-
mentet, men fragmentet er ikke et egentligt Grågås-håndskrift,
men en samling af excerpter. Og ikke alle de punkter, der er optaget
i fragmentet har fundet vej til Stabarholsbok. Det er derfor mere
sandsynligt, at de begge har læst fejl af samme findested og afskre-
vet tankeløst.
Da 315d, fol. regnes for et af de ældste islandske håndskrifter
(Spehr: Ursprung d. isl. Schrift s. 170 ca. 1150-75) siger det noget
om alderen af et af kildeskrifterne for Stabarholsbok.
O. W.
3.
Homiletislc haandbog ?
To fragmenter med tilknytning til fastetiden.
I Leifar fornra kristinna fræda islenzkra, Kbh. 1878, findes paa
s. 167-172 nogle brudstykker af læsninger om Gregor I, Cuthbert og
Benedikt samt brudstykker af evangelierne til fire af fastens søn-
dage (fra 3. fastesøndag til palmesøndag) med enkelte betragtninger
af homiletisk art knyttet til det første af disse evangelier.
Det er uhyre nemt at placere dette fragment, AM 655,4° XXI,
rigtigt i kirkeaaret, da ogsaa de tre nævnte helgeners festdage altid
vilde falde i fastetiden. Vanskeligere bliver det derimod at bestemme
skriftets art. Udgiveren, borvaldur Bjarnarson, antog det for at
være en oversættelse af et breviar, en betegnelse der gaar igen i
Kålunds katalog; men en saadan bestemmelse af teksten maa uvil-
kaarligt vække meget store betænkeligheder. Som det vil være
fremgaaet af den korte indholdsoversigt, har skriftet ingen formel
lighed med et breviar, og dertil kommer, at breviaret jo var et
liturgisk værk beregnet for den latinkyndige gejstlighed, saa at en
oversættelse ikke vilde have haft noget formaal.
Et andet fragment i Den Arnamagnæanske Samling, AM 667,4°
XIX, indeholder en paralleltekst til evangeliestumperne i 655, og
nu venter man, at det er blevet betegnet paa lignende maade i