Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 35

27
findes i tre håndskrifter fra det 17. årh., AM 770c 4to, s, Papp.
fol. nr. 64, bl. 111-29, og IB 278b 8vo (det sidstnævnte har der
ikke været lejlighed til at undersøge). 770c indeholder kun den
midterste del af det materiale som findes i Papp. fol. 64, men på
første og sidste side, som er overklæbede, skimtes slutningen på
første og begyndelsen til sidste del, som altså oprindelig har stået
også i dette håndskrift. Som kilder bruges bl. a. Landnåmabok
(i en fra Hb afvigende redaktion), Eiriks saga rauOa (delvis gen-
givet efter hukommelsen), Konungs skuggsjå og vistnok også Grænl-
Ann; om Frode fredegods død fortælles efter Saxo, og sidste afsnit
består af en genfortælling af Lyschanders Grønlandske Chronica.
Det er blevet hævdet, at disse optegnelser skulde gå tilbage til Jon
GuSmundsson (Skyrsla um handritasafn hins islenzka bokmenta-
félags, 1869, s. 193, Eiriks saga rau&a udg. G. Storm, s. v, Skirnir
1945, s. 73, jfr. også Skrå um handritasofn Landsbokasafnsins III
65), men nogen begrundelse for denne antagelse foreligger ikke, og
det er vanskeligt at finde noget der kunde bekræfte den. Disse op-
tegnelser lades derfor i det følgende ude af betragtning.
14.
To af de emner, som man tidligere har hævdet at Jon Gu8munds-
son har lært at kende gennem Hb, kan hurtigt elimineres:
1. I Ti5fordrif, 727 4to, bl. 5rff., findes et afsnit om dyre stene,
og Hb har et stykke af samme indhold, udg. s. 227-28. Ifølge
Biskupa sogur I, s. xii, skulde Ti8fordrif her bygge på Hb, men
dette er udelukket allerede af den grund, at i Hb nævnes kun syv
stene, medens TiSfordrif har det dobbelte antal. Der er en del fælles
stof, men dette skyldes den omstændighed, at begge dele går tilbage
til det samme grundlag, en middelalderlig islandsk stenbog, som
bearbejdet på forskellig måde også findes andre steder (AlfræQi I
77-83; An Old Icelandic Medical Miscellany, ed. H. Larsen, 1931,
s. 109-10 og 218-22, jfr. indledn. s. 44-45; AM 696 4to, fragm. II,
bl. 2v); den latinske hovedkilde har været Liber de gemmis (eller
Liber lapidum) af Marbodus af Rennes (Patrologia Latina 171,
sp. 1738 ff.), jfr. Harpestræng ved Marius Kristensen, s. l ff.
2. I TiSfordrif, 727 4to, bl. 12vff., er optaget en beretning om
Seths rejse til paradiset; en paralleltekst hertil findes i Hb, udg.
s. 182-85. Arne Magnusson har været inde på den tanke, at Jon