Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 39

31
bær, sem Joar var epter å sydar bigdur Skal(a)hollt kalladur, {do
skålenn stæde nydur vid åna. {Dadann rymdu }Deir hann, vestur til
Innra holms å Akranese, hann fieck sier fiskebåt, og lifde Jaar vid
fiskery, medann hann lifde. og var grafenn i tiinenu firer jnnann
lækinn, £>ar sem nu stendur kyrkiann a Holme.
{Her afbrydes fortællingen ved et lille stykke, hvori henvisning til
Kristni saga i Hauksbok forekommer, se nedenfor s. 45-6).
Bonde nockur bio å Holme {Dessum jnnra å Akranese, hann haf de
teked vid christne, enn kyrkia var eingenn å bæ hanns1, hann dreimde
eina n5tt, ad honum {ootte madur mikill vexte, og jtarlegur jferlits,
j dockre kåpu standa firer sæng sinne, åvarpa sig og seigia: Jeg seige
{ner bonde og bid {ug, ad {m giorer mier ei opt(ar) i mote nie later
giora, epterfilg helldur råde mynu. bonde spurde hvor hann være,
edur hvad honum vid sig mislykade ? Draummadurenn svarade, {du
skallt vita ad grid kona {Dyn Jaurkar giarnann saur å leide mynu af
fotum synum og fotum, sem hiin geingur frå sauda kvyum og kaliar
SaurjDiifu. Nii ræd eg {Dier bonde, ad Jdu låter kyrkiu giora å bæ
{>ynum, enn bid {jig ad setia hana so, ad leide mitt verde jnnann-
gards. Jeg heite Asolfur, og nyt eg nii {Dess ad eg var christinn, og
eru {Deir aller sæler sem {)å tril odlast, og vel hallda hana. Marga
hlute adra bæde umlidna, nålæga og okomna sagde hann honum, enn
sem bonde vaknade, giorde hann allt epter draums mannsins råde,
bæde um kyrkiuna og annad allt, og hafde frid og farsælld.«
Fortællingen findes i Hb, udg. s. 13-15, og SkarSsårbok s. 16-18;
derimod er den kortere i Sturlubok, hvor drømmen mangler. End-
videre er den optaget i den store saga om Olaf Tryggvason, Edit.
Arnam. I 277-9. Hos Jon GuSmundsson er den tydeligvis gengivet
efter hukommelsen; et ejendommeligt træk, som ikke findes i de
gamle kilder, er at Skålaholt skal være opkaldt efter en af Åsolfs
skålar, hvorved der knyttes en smuk forbindelse mellem en kristen
landnamsmand og det senere bispesæde. Genfortællingen har særlige
lighedspunkter med Olaf Tryggvasons saga (kirken på Holmr bygges
over Asolfs grav; ordet »mislika«, m.m.), og det må da antages at den
går tilbage dertil, men ikke til Landnåmabok.
Gennemgangen af de steder hos Jon Gu&mundsson, som eventuelt
kunne bygge på Landnåmabok, har kun givet magre resultater. Kun
enn—hanns 35, 64, hann hafde {>6 aungva kyrkiu å bæ synum 404.