Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 170

160
Præpositionen fyrer skrives fyr med er-tegn efter ril, III 29,
IV 8, V 25, 26, VI 14, VII 61, 69, 71, VIII 2, fir med er-tegn efter
r IV 8, fler II 11. Ellers forkortes den f\ hvilket gengives
fyrer.
I endelsen -ligr, -legr skrives tre gange i: -lig, -lig2 VII 37-8,
-ligar VII 91, en gang e: -legt II 6. Andre steder bruges gennem -
streget l og vokalen skrives ikke; den gengives her med i.
Når n står over linjen, betyder det, i overensstemmelse med
almindelig forkortelsesmåde, -an(n): vne, vnde, godn, mna, =vane,
vande, godan, manna. Præsens af ‘munu’ skrives mn II 8, VII 74,
95, 110, her gengivet man. Akk. pi. af væng(u)r skrives ungi II 39,
hvilket må læses uangi (jfr. s. 152), ligesom f. eks.fng VII 98 =fang;
i den analoge form scengtna VII 60, 117 er æ bevaret.
Der skrives hegdn II 13, skemtn II 51, III 21, IV 29, blezn VI 5,
skip11 VII 38, auisn VII 75 (=hegdan o. s. v.), hegdan IV 17, men
hugun V 8; i genitiv skemtanr VII 86, men taupunr VI 7.
Svarabhaktivokalen skrives fuldt ud i vidur- II 13, heivr II 39,
allur . . . lytur V 6-7, launfur (=launadur) VII 89. Ellers bruges
tegnet 2: god2 o. s. v.; det gengives her -vr.
Konjunktionen ‘e8ur’ skrives ed2 VII 9, andre steder e2 eller -e-;
det sidste gengives e(dvr). Pronomenet ‘y8ur’ skrives dels yd2II 11
m. m., dels y2 VII 36 m. m.
Med enkelt r skrives fyr III 6, VIII 1, 16; når dette ord skrives
fx I 9, II 18, opløses det derfor fyr. Der skrives peira VI 18, men i
peire VII 100 står prik over r; andre steder er formerne forkortede.
Over m står ofte en prik eller fordoblingsstreg, særlig i endelsen
-um (gengivet -uram), men også i gamall I 2, same V 3, koma VI 19.
Der skrives finunst II 28; i lighed dermed gengives skiliust II
51 som skiliunst.
Til slut nævnes nogle ejendommelige skrivemåder og ordformer:
For jo, jo skrives hyppigst yo: byodv I 9, fyollde II 10, yord II 37,
o. s. v., enkelte gange io: fliott I 4, iord II 42.
Bogstaverne or og ro skrives gerne over linjen: hornunm I 8, giora
II 5, huort II 28, yord II 37, vor III 13, f'"stiora IV 3, o. s. v.; troll . . .
trolli II 25, frodr III 21, drottnigv V 6, m. m.
Ordet er, hvad enten det er relativ eller verbum, skrives hyppigt
med er-tegn efter det foregående ord, men trykkes her som et ord
for sig. Eksempler herpå er: peim er III 8, sa er V 2, su er V 9, o. s. v.;