Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 97

87
I indledningen til udgaven 1895 meddeler Finnur Jonsson »Jofra-
skinna-bladenes beskrivelse« på side XI ff.
Han siger, »at skriften er meget ujævn og lidet harmonisk; snart
er bogstaverne hoje, tildels da også tykke, snart små og fine eller
mellemstore« (Xlb). Skriveren skal have været »meget lunefuld«.
»Men utvivlsomt er det ikke destomindre, at det overalt er den sam-
me hånd« (XHa). Her som andetsteds hos denne forfatter betyder
ordet utvivlsomt, at der kan rejses tvivl, men at han har overvundet
sin tvivl.
En nøjere undersøgelse har overbevist mig om, at flere skrivere
har været beskæftigede. Efter min mening er blad I-III af Jofra-
skinnabladene skrevet af en og samme skriver med undtagelse af 5
linier nederst side 2rb og blad IV-VI af en anden, men også i hans
tekst er der afsnit, hvor andre har ført pennen nemlig IVra og IVvb.
Dette udelukker ikke, at bladene har hørt til samme bog, f. eks. er
Eirspennill to skriveres værk. Bladene I-III vil jeg derfor i det
følgende kalde del I og bladene IV-VI del II, og det skel der kan
drages imellem dem kan i virkeligheden drages alene på grundlag
af Finnur Jonssons beskrivelse i indledningen til udgaven, hvor han
gang på gang omtaler forskelle imellem de to dele blot uden at drage
konsekvensen deraf. De nærmest følgende 6 punkter der er hentet
fra Finnur Jonssons indledning skal begrunde min opfattelse.
1. I Finnur Jonssons indledning hedder det side XVIb: »e (é)
skrives i de første 4-5 blade i reglen æ (æ)«. Skrivemåden er altså
almindelig i hele del I, på blad IV findes den i den del af spalte a,
som jeg antager er skrevet af en særlig skriver, men derefter er æ
i hele del II så at sige kun anvendt i ordet ær (præsens af vera eller
relativ partikel).
2. Om endelsesvokalerne hedder det side XVIIa: »I de 4 første
blade skrives der udelukkende i«, af undtagelser er der en på blad
I og tre på blad IV, alle i overskrifter, »derimod findes hyppigere e
i de 3 sidste blade«. Når man gennemgår eksemplerne med e fra de
sidste blade, viser det sig, at e findes i udlyd i trestavelsesord, sam-
menskrevet med foregående d, hvorfor tilfældene må bedømmes som
grafiske varianter og ikke sproglige. Det er værd at mærke sig, at
denne ordtype ikke forekommer på blad IV undtagen i de ovenom-
talte undtagelser fra »-skrivningen i overskrifter, og ligeledes at -di
findes i tostavelsesord både på blad IV og V. Der kan derfor ikke