Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 228

212
inn Noregr). Flateyjarbok var blandt de kongelige membraner,
som Torfæus i 1682 fik udlånt til sig i Norge (cf. Kålund, Kata-
log over de oldno.-isl. håndskrifter i Det store kgl. bibl. etc.,
p. XLV). Hvis afskriveren er Åsgeir Jonsson, må afskriften
således være foretaget mellem 1688 og 1704.
8. GkS 2845,4°. Brugt som direkte forlæg for AM 202 f fol
(Hålfs saga). Det var blandt de kongelige membraner, som
Torfæus i 1664 lånte med sig til Norge (cf. Manuscripta Islan-
dica ved Jon Helgason, II, p. XVII). Hvis afskriveren er
Åsgeir Jonsson, må afskriften dateres til mellem 1688 og 1704.
Med undtagelse af Brandkrossa Jiåttr i JS 435, 4°, bl. 1-8 v, hvor-
til ingen membran kan påvises, skulde hermed alle de med denne
frakturhånd skrevne texter være bragt i direkte, eller dog indirekte,
forbindelse med membraner, hvis opholdssted i de forskellige til-
fælde synes at falde sammen med Åsgeir Jonssons. Da det ikke er
muligt at påpege nogen anden skriver, som der kunde være tale om,
må man, i hvert fald indtil videre, godtage Åsgeir Jonsson som op-
havsmand til begge frakturskrifterne. Et lignende tilfælde med to
forskellige skrifter, som, indtil andet er bevist, må regnes for at være
skrevne af samme skriver, nemlig Magnus Jonsson i Vigur, findes i
AM 148, 8° (se KvæSabok ur Vigur udg. af Jon Helgason, 1955, B,
p. 19).
Da flere af disse afskrifter er blandt Åsgeir Jonssons allertidligste
og foretagne under Arne Magnussons auspicier, kan man tænke sig,
at disse afskrifters mere ‘membranagtige’ frakturskrift tilhørte hans
første tid, og senere, da han blev professionel skriver, blev opgivet
til fordel for hans tilsyneladende hurtigere, ‘normale’ frakturskrift,
idet ingen af hans bevisligt tidligste afskrifter er skrevne med denne
skrift.