Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 150

140
synede med en proveniensmeddelelse ganske svarende til de før
gennemgåede hæfters, nemlig numrene 381, 591b og 591i, alle i
kvartformat.
381 (27 bl.) har en foran indklæbet seddel, hvorpå der med Arne
Magnussons hånd står angivet indholdet, Hungrvaka og Rorlåks
saga biskups, og derunder den omtalte proveniensmeddelelse, skre-
vet med anden hånd. Hungrvaka begynder øverst bl. Ir og slutter
5 linier nede på bl. 9r, hvorefter der fortsættes umiddelbart med
Rorlåks saga, blot med overskriften »Saga af Dorlake Biscop enum
Helga« som adskillelse, denne saga slutter lidt over midten af bl.
27r med skriverens datering og navn (se p. 124), medens resten af
dette sidste blad i håndskriftet er ubeskrevet. Håndskriftet har
gammel foliering, 1-27.
591b (18 bl.) har både indholdsangivelse, Mågus saga, og pro-
veniensmeddelelse skrevet med Arne Magnussons hånd øverst på
forsiden af det første, ellers ubeskrevne blad. Mågus saga begynder
øverst på versosiden af næste blad, hvis rectoside mærkeligt nok
står blank, og slutter nederst bl. 18r, ligesom forrige hæfte med da-
tering (se p. 124), men uden navn; bladets versoside er ubeskrevet.
591i (13 bl.) indeholder Qrvar-Odds saga i uafsluttet form; foran
er indhæftet et blad, hvorpå Arne Magnusson har skrevet »Qrvar
Oddz Saga mut ila in calce« og nedenunder findes proveniensmed-
delelsen skrevet med anden hånd. Sagaen begynder øverst bl. Ir og
slutter 7 linier nede på hl. 13v, svarende til udg. v. R. C. Boer, 1888,
p. 1085 6, dog med en noget ændret text. Den slutter ved kapitel-
skifte, og det sidst skrevne er netop overskriften »cap. 10.«, men
selve kapitlet er aldrig blevet skrevet og resten af siden står tom
efterfulgt af to blanke blade. Afskrivningen må af en eller anden
grund være blevet afbrudt her.
Skønt disse tre håndskrifter mangler ydre spor af at være dele af
et oprindeligt, nu sønderdelt, samlingshåndskrift, synes dog deres
på alle punkter overensstemmende lighed med alle de tidligere gen-
nemgåede håndskrifter, herunder især meddelelsen om at de er »ur
bokum« stammende fra og givet af (5lafur Gislason, tydeligt at pege
på, at det forholder sig med dem som med hine, at de er adskilte
dele af en sammenhæng. Da deres texter ikke nævnes i de to bevare-
de registre, kan de næppe have haft deres plads i de til registrene
svarende to samlingshåndskrifter, men snarere er de rester af et