Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 126

116
være foretaget 1692. Da der i dets bind ligger et brev fra Eggert
Bjarnason fra S kar S på SkarSsstrond (1705-82) til sira Jon Bjarna-
son på det nærliggende Ballarå (1721-85), må det vel formodes i et
vist tidsrum at have været i den sidstnævntes eje.
Bedst kendt er Jon Torfason vel nok på grund af sin forbindelse
med Hauksbok, af hvilken han ejede flere blade, som han står under
mistanke for at have revet fra hinanden og brugt som omslag om
bøger i mindre format (se AM 435a,4°, p. 115, hvor Arne Magnusson
refererer sira Olafur Jonssons ord om fragmentet ».........hvert
Sr Jon eignadist, og tok J>ad allt i sundur utanum småkver.«). Olafur
Jonsson har fået bladene af sin fader og givet dem til Arne Mag-
nusson (»Landnamu bioden er Sr Olafur Jonsson sende mier til
Kaupenhafnar feek hann frå fodur sinum Sr Joni Torfasyne« 1. c.).
For om muligt at få nærmere oplysninger om bladene sendte Arne
Magnusson i 1707 et brev med en formelig spørgeliste til Olafur
Jonsson (trykt i Arne Magnussons private brevveksling, p. 248-49),
hvilket denne eftersendte til sin fader kort forinden han selv blev
syg, smittet af den store koppeepidemi i dette efterår og elleve
dage senere døde, den 27. sept. 1707 (se Blanda 3, p. 222-23). Der-
for blev det Jon Torfason, som, 28. dec. 1707, besvarede Arne Mag-
nussons brev (se Arne Magnussons private brevveksling, p. 643-44).
Dette brev er den eneste kendte direkte berøring mellem Arne
Magnusson og Jon Torfason.
Om Arne Magnussons erhvervelse af Jon Torfasons samlingshånd-
skrift(er) af egne papirafskrifter er sket på samme måde som ved
bladene af Hauksbok, altså gemiem Olafur Jonsson, eller ved en
anden fremgangsmåde, haves der ingen oplysninger om, og da ingen
af afskrifterne er daterede, kan de ikke i sig selv give noget holde-
punkt. Den ovfr. citerede proveniensmeddelelse, »Min. feingen fra
Stad i Sugandafirdi.«, tyder på, at håndskriftet i hvert fald er
kommet direkte fra StaSur til Arne Magnusson. Jon Torfasons egen
forbindelse med ham synes, som nævnt, at indskrænke sig til det ovfr.
omtalte brev fra 1707; at de to ikke før har været i kontakt med
hinanden, synes vel at fremgå af selve dette, at Arne Magnusson
sender sine forespørgsler til Olafur Jonsson og ikke til Jon Torfason,
der dog var nærmere til at kunne give ham de ønskede oplysninger.
Hvis håndskrifterne er skrevne før sønnen Olafs dødsår, 1707, er
det rimeligst at tænke sig ham som mellemleddet. Han var født