Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 88

80
er 10 venare (ældre vænne). I de svage verber har 1. pers. sg. præs. fået samme
form som 2. og 3 pers.: 3 ek lyrgir o. s. v. Ellers er det gamle formsystem
velbevaret.
Særlig må nævnes formerne 8 bryst, 2 fly, 14 ga. I senmiddelalderlig islandsk
digtning anvendes de som poetiske former, uden tvivl indkommet gennem
folkevisen (eksempler i Finnur Jonsson, Ordbog til rimur: bryst, flyja, gå; fly
også fslenzk fornkvæøi I 145, 150). I det norske digt skal de måske bedømmes
på samme måde (bryst kan dog forekomme i religiøs prosa, Seip, s. 247).
Verbet 15 firirenda er låneord fra tysk varenden (også kendt fra dansk og
svensk: forende, forånda, “gora slut på”, Soderwall). Hele linjen minder meget
om v. 1472 i Hertig Fredrik av Normandie, utg. av E. Noreen, 1927: allæ
mina sorgh maghen j forwenda, hvor verbet imidlertid er lånt fra tysk vor-
wenden (da. forvende, sv. forvanda “bortvånda, af vånda, aflagsna”).
Akkusativ for ældre dativ: 5 mik (men 12 mer), 10 i peta riki.
Digtet kan deles i to 7-linjede strofer, hvortil kommer tre af-
sluttende linjer, som man måske kunde betegne som en slags envoi.
De 7-linjede strofer har et nøjagtigt metrisk sidestykke i Walther
von der Vogelweides Kreuzlied (Wilmanns, s. 133 ff), som begynder
således: Allerérst lebe ich mir werde, | sit min siindic ouge siht |
Daz håre land und ouch die erde | dem man vil der éren giht. |
Mirst geschehen des ich ie bat, | ich bin komen an die stat | då got
mennischlichen trat. — En melodi til Kreuzlied, som også kan an-
vendes til det norske digt, er overleveret, se Zeitschrift f. deutsches
Altertum 53, 1912, s. 357, og Sammelbande der internationalen
Musikgesellschaft 12, 1910-11, s. 499.
Digtets poetiske formler og litteraturhistoriske stilling trænger
til en grundigere behandling end det er muligt at give i denne
meddelelse, hvis hovedformål er at forelægge en nogenlunde sikker
tekst. Her skal blot tilføjes at i en afhandling om »Farbenvergleiche
im Mittelalter« i Germania 9, 1864, s. 385 ff., anføres fra tysk digt-
ning talrige eksempler af typen »wiz sam ein sné«, »wiz alse ein
swane«, »wiz alse ein harm« (hermelin), men der er ingen parallel
til det norske digts poetiske billede »bryst hafr hon sem falken
hvite«.