Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 358

336
udg. af B. Kahle, Halle 1905. Altnordische Saga-Bibliothek, 11. —
Byskupa sggur, Kbh. 1938); herefter skulde Isleifr saa være blevet
bispeviet den 26. maj, eftersom Columba-messe er den 9. juni2. I
den rettede form passer Hungrvaka’s tidsangivelse med aaret 1056,
da pinsedag faldt paa den 26. maj.
At bispevielsen har fundet sted i 1056 angives i flere af de island-
ske annaler3, og desuden beretter Hungrvaka, at Isleifr havde været
biskop i 24 aar, da han døde i 1080, hvad der ligeledes peger paa
1056 som aaret for hans bispevielse.
Men herimod har flere forskere indvendt, at det var unødvendigt
at foretage en rettelse paa det paagældende sted i Hungrvaka, efter-
som tidsangivelsen »iiij nåttum« passer udmærket med aaret 1055,
da pinsedag faldt paa den 4. juni, forsaavidt man regner Columba-
messe fra dagen før, da festens vigilie begyndte, altsaa den 8. juni.
En saadan opfattelse støttes af, at Columba-messe ifølge Grågås4 5
var en paabudt helligdag (37 dage efter korsmesse), hvorfor det
med rimelighed kan antages, at denne helgenfest har nydt saa stor
anseelse, at den virkelig har været fejret med vigilie dagen før.
Denne løsning af problemet er blevet foreslaaet af Konrad Maurer6 7 8
og P. A. Munch6, der forklarer de islandske annalers angivelser ved,
at man har regnet Isleifr’s bispetid fra hans hjemkomst til Island
(som Maurer og Munch sætter til 1056) og ikke fra bispevielsen.
Munchs og Maurers teori udmærker sig først og fremmest ved, at
man undgaar at rette de bevarede Hungrvaka-haandskrifters tids-
angivelse, og denne teori har da også vundet tilslutning hos flere
forskere, bl. a. hos Kr. Kålund i hans Sturlunga-udga.ve’’ og Fredrik
Paasche i Kristendom og kvada. At adskillige tyske historikere og
2 Jfr. J. Baudot, OSB: Dictionnaire d’hagiographie, Paris 1925, s. 171.
3 Se f. eks. Islenzkir annalar sive annales Islandici ab anno Christi 803 ad annum
1430, Kbh. 1847, s. 44 f.
4 Jfr. Grågås Islændernes Lovbog i Fristatens Tid, udg. af V. l insen, Kbh. 1852,
s. 30.
5 Die Bekehrung des Norwegischen Stammes zum Christenthume, bd. II, Miinchen
1856, s. 588-90, og Vorlesungen iiber altnordische Rechtsgeschichte, bd. II, Leipzig
1908, s. 49 ff.
6 Det norske Folks Historie, 2. del, Chria 1849, s. 191, 214.
7 Bd. I, s. 244.
8 S. 59.