Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 30

22
bok greider og luetter rn^rg noræn Annal)«, og afsluttes: »Ender
]»ess auka capitula, nii kiemur aptur ad efni Historiu Porfinns«.
På disse tre steder skelnes der altså tydeligt mellem den del af
håndskriftet som Bjorn er ved at afskrive, »Porfinns Jmttur« eller
»Historia Porfinns« (d. v. s. Eiriks saga rau&a, ved hvis afslutning
betegnelsen »Porfinns Jjåttur« igen bruges), og »Hauksbok« (d.v.s.
Landnåmabok i håndskriftets første del).
Eiriks saga rau&a slutter med en slægtlinje, der føres ned til
Haukr lpgma&r, Hb-udg. 44420. Til navnet føjer Bjorn en relativ-
sætning : »sem Hauksbok hefur skrifad og flestumm frodleiks Annal -
um upp å safnad« (hertil knyttes andre litteraturhistoriske spekula-
tioner, se Storms udgave af Eiriks saga rau&a s. iv og Bibi. Arnam.
VII 388-9, hvor hele stykket er trykt). Her kan ordet Hauksbok
være brugt i samme betydning som tidligere. Men mellem »sem« og
»Hauksbok« er der, som det synes med en anden hånd, over linjen
tilføjet ordet »jjessa«, således at teksten kommer til at lyde: »sem
jjessa Hauksbok hefur skrifad« o. s. v. Denne ordlyd findes også i den
gamle afskrift, AM 768 4to (jfr. nedenf. s. 38). Hvis den går tilbage
til Bjorn å Skar&så selv, hvad den dog næppe gør, må den vel betyde,
at genalogien sidst i Eiriks saga rau&a har bragt ham til den erken-
delse, at også denne del af håndskriftet med rette kunde betegnes
som Hauksbok.
I det følgende henvises der fem gange til Hauksbok, se ovenf.
s. 15-17, nr. 2, 5, 6, 14, 16. Kun nr. 5 genfindes i Landnåmabok; de
andre numre må have stået på blade som senere er gået tabt. Man
kan næppe tænke sig, at de har stået umiddelbart efter Landnåma-
bok ; i så fald vilde man vente at finde dem i Jon Erlendssons afskrift.
Snarere har de stået efter Kristni saga. Af de bevarede blade ses, at
både Landnåmabok og Kristni saga var skrevet med samme hånd,
der må bestemmes som Haukr Erlendssons egen, hvad Bjorn å
Skar&så måske også har anet. De ovenfor nævnte stykker har sand-
synligvis været med denne hånd, medens den følgende del, det
nuværende 544 4to, begynder med en hånd af anden type. Navnet
Hauksbok, således som Bjorn å Skar&så bruger det, skulde da have
omfattet hele håndskriftets første del, indtil den nye hånd begyndte.
12.
En anden mand i det 17. årh., som citerer Hauksbok, er Jon
Gu&mundsson med tilnavnet »den lærde«.