Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 101

91
Både i del I og del II finder man d skrevet med lodret opstreg, hvad
der bliver ualmindeligt efter ca. 1300.1 del I er opstregerne gennem-
gående korte og med tydelig penneføring fra venstre. I del II deri-
mod har denne opstreg i reglen tilgangsstreg fra højre, hvad der i
høj grad bidrager til at give denne skriverhånd sin karakter og un-
derstreger slægtskabet med fragmenterne AM 325 VIII 4a,4°, 325
VIII 3c, 4° og AM 238 fol. XVII. Denne måde at tegne bogstavet
på er ikke helt fremmed for skriveren af del I. Der findes eksempler
2va14’17’18’23, måske ved miljøpåvirkning.
Efter min mening må det være hævet over al tvivl, at de her om-
talte forskelle beror på to skriverhænder, og at de ikke skyldes ind-
flydelse fra forskellige forlæg. Herudover har yderligere to andre
skrivere været virksomme i det lille fragment.
Der har aldrig hersket tvivl om, at de fem linjer nederst på 2rb
i del I er indført af en særlig skriver. Det omtales allerede af Finnur
Jonsson. Hertil kommer efter min mening i del II et fjerde og et
femte afsnit bl. IVrax 15 og IVvb115 (fra pair til ord) der stammer fra
en anden skriver end den, der skrev del II. Det er både skrift-
trækkene og ortografien, der gør dette sandsynligt. Kun et sted
skifter blækket farve. På bl. IVra1 er der efter ordene i bui sinu en
klar forandring i blækkets farve, idet de seks første ord på linjen
er skrevet med lysere blæk end det følgende. Det fremgår ikke af
den fotografiske kopi, men originalen lader al tvivl ude. Hvis de
seks første ord er skrevet af samme hånd som har skrevet del I er
dette skifte nok så betydningsfuldt, da det sikrer at del I og del II
har hørt til samme bog. Det fjerde og femte afsnit, som jeg vil be-
tegne a og b efter de spalter, de er skrevet i, har klart en anden
ortografi end del II iøvrigt. En del af det ortografiske særpræg fra
del I genfindes i de to afsnit (a og b skriver begge nn foran d, b også
foran t, a skriver lo og Jck som i del II, b derimod overprikket h som
i del I; a og b skriver pp foran t og anvender æ for e). Det kan tæn-
kes, at disse skrivevaner har været skriverens eller skri ve værkstedets,
men utænkeligt er det ikke, at de afspejler forlæggets ortografi.
De anførte kendetegn giver holdepunkter nok til at udskille de
to afsnit af del II, men er ikke tilstrækkelige til at skelne imellem
de to afsnit og skriveren af del I. Ved en nøjere ransagning af detaljer
i ortografien finder man træk, der tyder på, at skriveren af del I
har indført det ene af disse afsnit, nemlig b.