Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 33

25
fjorden ca. tyve år senere. Ligeså ubegrundet er en gisning om, at
det skulde have været J. G. som senere gjorde biskop Brynjolfur
Sveinsson opmærksom på Hb (Ant. Tidsskr. 1846-48, s. 112 n.);
det er mindst ligeså sandsynligt at biskoppen har fået efterretning
om håndskriftet fra de lærde på Holar eller direkte fra Vestfjordene,
hvorfra han også selv stammede.
Der findes således intet bevis for, at Jon GuSmundsson har haft
noget kendskab til Hb, medens den endnu befandt sig på Vest-
fjordene. Det samme gælder den formodning, at J. G. skulde have
lånt Hb af Brynjolfur Sveinsson (Hb-udg., s. viii).
13.
Det er ikke let at få et samlet overblik over Jon GuSmundssons
litterære produktion, idet den kun delvis er trykt og kritiske under-
søgelser af håndskrifterne til de ikke udgivne (i nogen grad også til
de udgivne) værker ikke foreligger. Men såvidt man har kunnet se,
findes materiale, som med større eller mindre sikkerhed kan antages
at stamme fra Hb, i fire værker, nemlig 1. Um Islands aSskiljanlegar
nåtturur, 2. Liti& ågrip um hulin plåts og yfirskyggSa dali å Islandi,
3. Samantekt um skilning å Eddu, og 4. Ti&fordrif.
Um Islands abskiljanlegar nåtturur er et forsøg på at
skrive en islandsk naturhistorie. Skriftet er ikke dateret, men det
er under alle omstændigheder yngre end 1637, idet en meddelelse
givet forfatteren i dette år citeres. Det er udgivet af Halldor Her-
mannsson i Islandica XV, 1924, efter et håndskrift som menes at
være forfatterens autograf; da dette imidlertid er defekt, er også
andre håndskrifter benyttede, men spørgsmålet om deres indbyrdes
forhold er ikke tilstrækkelig udredet. I det 17. århs. Island, hvor
udbredelsen af ikke-religiøse bøger normalt foregik på middelalder-
lig vis gennem afskrivning, må den mulighed, at flere og muligvis
også indbyrdes noget afvigende autografer har eksisteret, altid tages
under overvejelse.
Litib ågrip um hulin plåts og yfirskygg&a dali består
af en samling sagn, der skal bevise at Islands indre højland havde
sine beboere. Det lille skrift er udgivet af Bjarni Einarsson i Islenzk
rit sibari alda VI, 1955, s. 24-36. Det er ikke dateret.
Samantekt um skilning å Eddu (utrykt) findes i Papp.