Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 379

357
må jnna eirn firer mig«, skal læses: Jeg må inna o. s. v., eller rettes
til: Jnna må eg o. s. v. I begge tilfælde får man det manglende J.
E>6r5ur Jonsson å Strandseljum har skrevet en del af 148, men dette
digt er ikke med hans hånd, og det kan ikke afgøres, om det er for-
fattet for (evt. af) ham eller en anden mand med samme navn.
I Lbs. 449 8vo findes en samling digte, som synes at være skrevet
i slutningen af det 18. årh. (s. 16 ff. står et digt fra året 1767),
antagelig på Vestfjordene, eller i hvert fald med benyttelse af
materiale derfra (digte af Jon (5lafsson Indiafari, som opgives at
være »eptir hanns eiginn hond uppskrifud«, s. 66). For hv skrives
ofte kv: kvad, kvør, kvart, kvilir o. s. v. Blandt digtene genfindes
nogle, som også står i 148: S. 133-6 = 148, nr. 3. S. 176-9 — 148,
nr. 101. S. 36-42 = 148, nr. 102 (de samme vers, men i en anden
rækkefølge). S. 179-84 = 148, nr. 105 (ligeledes). S. 102-4 = 148,
nr. 121 (ligeledes, desuden har 449 et vers som ikke findes i 148).
S. 150-51 = 148, nr. 136 (i 449 syv vers, i 148 kun tre). S. 63-5 =
148, nr. 139. Desuden findes her s. 50-60 et digt (kappavisur), hvis
begyndelse er som 148, nr. 140, men allerede i slutningen af første
vers bliver teksten afvigende, og fortsættelsen er helt anderledes.
Vers i homiliebøgerne.
(Nhom = Gamal norsk homiliebok, udg. af G. Indrebø, 1931;
Sthom. (den stockholmske homiliebog) = Homiliu-bok, udg. af
Th. Wisén, 1872).
I Nhom. 3733-381 hedder det om himmerige: »J>ar er lif ok hos
utan enda. ]aar er gle&i ok gaman meS gu5i siolfom«. I begge sæt-
ninger er der allitteration, i den sidste tillige versrytme:
J)ar er gle&i ok gaman
me& gu5i siolfom.
Et lignende eksempel findes Nhom. 14714'15: »hværr cristinna
manna scal me5 go&um hug gefa til gu&s Jjacca hinn tiunda lut alz
åvaxtar.« Den midterste del af denne sætning kan rytmiseres som et
par verslinjer, hvilket dog sandsynligvis blot er en tilfældighed:
me& go&um hug gefa
til gu&s jmcca.