Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 46

38
Annal Eitt Epter Hanks bok«. Udtrykket »norburhafsbotnar« fore-
kommer i GrænlAnn 37v.
4. Samme værk s. 331~2 og 42'3: »f>eir gomlu reikna dægurs sigling
til obygda j Hafsbotnum frå Kolbeinsey« og »Jjeir gomlu kolludu
Svalbard j Hafsbotni«. Jfr. Hb-udg. 49-11, GrænlAnn ovenf. s. 16,
nr. 12 (og s. 8, nr. 21).
5. Samantekt um skilning å Eddu, Papp. fol. nr. 38, bl. 79r: »Enn
her fyrir norbann Dumbshaf . . . var stundum kallat Helluland it
mikla af helluisum oc joklum. . . . Helluland it litla kallaz af Jjeim
fogru steinhellum xv alna, bat liGr vib einfætinga sijra, i vestr, fra
norbrenda Marklandz fyrir sunnan Strætishafit sem er i moti vestr-
bygb Grænlandz fyrir vestan hvarfit«. Adskillelsen af »Helluland hib
mikla« og »Litla Helluland ebur Markland« findes også i GrænlAnn,
særlig bl. 15v, hvor det hedder i en tilføjelse til Hb.s omtale af
Helluland, udg. 43716: »Annad helluland er i landnordurs nordurhafi,
sem kallast Helluland hid mikla, eirninn af J>eim helluis sem jaar
hefur fundinn verid« (kilden til det sidstnævnte Helluland er Barbar
saga). Jfr. også GrænlAnn 28r, 31v og 44v; på det sidstnævnte sted
omtales et kort hvor man kunde se »Rætur Marklandz Einfætlynga
og Litla Helluland«.
6. Samme skrift, Papp. fol. nr. 38, bl. 79v: »Sva finnz skrifat i
gomlum islandz oc Grænlandz bokum, Jaat var upphaf hinna heibnu
laga at menn skylldu ecki hafa hofutskip i haf, at leita lond upp,
enn taka Jaar af ef a væri, sva at menn sigldu ecki at obygbum lond-
um meb gapande hofjaum, oc ginandi trionum, sva at landvættir
mætti fælaz ebr styGiaz vib«. Jfr. Hb-udg. 95-6 og 503 (og ovenf.
s. 9, nr. 36). Stykket fra Hb er afskrevet i GrænlAnn 26v-27r, og
J. G.s henvisning til gamle Islands og Grønlands bøger synes at måtte
referere sig dertil. Imidlertid har den bevarede autograf af GrænlAnn
»upphaf hinna fornu laga«, medens J. G. har den oprindelige læse-
måde »upphaf hinna heidnu laga«. Altså har han ikke benyttet AM
115 8vo, men et andet håndskrift, hvor der lejlighedsvis fandtes op-
rindeligere læsemåder. Læsemåden »heidnu« findes også i AM 768
4to og 769 III 4to, to gamle afskrifter af GrænlAnn, hvoraf den
første uden tvivl er skrevet for biskop Porlåkur Skuiason (vistnok
af samme skriver som AM 380 4to).
7. Tibfordrif, 727 4to, bl. llv-12r, også i Papp. fol. nr. 64, hvor
navnene dog er udeladt: »Af skrælijngiunum er Jjad skrifad, ad J)eir