Úrval - 01.02.1944, Qupperneq 31

Úrval - 01.02.1944, Qupperneq 31
ÁBURÐUR ÚR SORPI 29 sé stefnt að gereyðingu jarð- vegsins. — Þegar fyrir miðja nítjándu öld lét þýzki efnafræð- ingurinn Baron von Liebig þá skoðun í ljós, að sorpleiðslur hinnar fornu Rómaborgar hefðu á nokkrum öldum sogað til sín auðlegð hinnar rómversku bændastéttar. Og þegar frjó- semi Rómarsléttunnar var til þurrðar gengin, hefðu þessar sömu sorpleiðslur sogað til sín frjómátt Sikileyjar, Sardiníu og norðurstrandar Afríku. Þetta var nýstárleg kenning um or- sakir að hnignun og hruni hins rómverska keisaradæmis. Kínverjar fleygja engu. Til er saga um sölumann frá áburðar- verksmiðju, sem sendur var til Kína til að selja tilbúinn áburð. Þegar sex mánuðir voru liðnir, án þess að hann léti nokkuð til sín heyra, sendi verksmiðjan honum fyrirspurn símleiðis. Sölumaðurinn símaði aftur: „Lítil von um sölu vegna harð- vítugrar samkeppni 400.000.000 framleiðenda." í þúsundir ára hafa Kínverj- ar notað öll saurindi til áburðar á akra sína. Þéttbýh í kínversk- um landbúnaðarhéruðum er líka meira en í nokkrum öðrum land- búnaðarhéruðum heimsins. Það er athyglisvert, að sum- ar af nýjustu tilraunum um hagnýtingu sorps og saurinda til áburðar stefna mjög í sömu átt og hin aldagamla aðferð Kínverja. í borgunum Rotham- sted í Englandi og Indore í Ind- landi hafa í mörg ár verið gerð- ar árangursríkar tilraunir til framleiðslu áburðar með því að blanda saman grænmetisúr- gangi og saurindum úr skolp- leiðslunum. Frjómagn þessa áburðar hefir reynzt mikið. Margir hafa — að ástæðu- lausu — óbeit á áburði af þessu tagi. í fimmtíu ár hefir smáborg ein við Themsá framleitt slíkan áburð, en hann hefir mestallur verið fluttur til meginlands Ev- rópu. Enskir bændur hafa ekki viljað kaupa hann. Á hinn bóg- inn hafa Englendingar borðað með beztu lyst grænmeti, sem sprottið hefir upp af þessum áburði á meginlandinu. En erfiðleikamir á því að losna við sorp og saurindi, eink- um í þeim borgum, sem ekki standa við sjó, eru stöðugt vax- andi. Fjallháir sorphaugar rísa upp, sem megnan óþef leggur af og eru hin ákjósanlegasta gróðrarstía fyrir rottur.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.