Fylkir - 01.05.1920, Qupperneq 58

Fylkir - 01.05.1920, Qupperneq 58
58 lítið (30 til 50 kr.), en þeir voru ekki dönsk, svensk eða nor^ uppfyndning, né smíðaðir hér á Norðurlöndum, heldur háru þeir enskt nafn, »The Pigmy«, og komu frá Lundúnaborg, n'; úr kola- og reykjarsvæluborginni sjálfri. Auðmenn Knglands og verkfræðingar höfðu nl. komið sér saman um, að nota ra ’ orkuna til húshitunar, þar sem því yrði við komið, heldur eí] kol, gas eða steinolíu, þó það yrði alls ekki ódýrara, þar seu1 kol og steinolía eru notuð, sem orkulind, til að ala rafmagni0, ef þeir þar með gætu losast við reykjarsvæluna og óloftið, se^ fylgja kolabrenslu og eins steinolíu og gasbrenslu, og um le|í trygt sér betri heilsu og losast við ýms útgjöld fyrir meðul læknishjálp, sem veikindin af sér leiða. — En þegar eg kom 11 Reykjavíkur og hingað til Akureyrar sama haust, spurði engh1'1 mig að því, hvaða nýar uppfundningar Frakkar, Bretar og Pj00’ verjar hefðu gert til að nota rafmagn til hitunar íveruhúsa; nú eftir 5 ára dvöl hér norðanlands, virðist allur þorri verkfr®0 inga og lærðra manna, og því þá ekki alþýðan, álíta það nokk urs konar kynjasögu, að rafmagn geti orðið jafn ódýrt og ^0^ steinolía og gas til hitunar; og ekkert frumvarp hefur enn kom' fyrir alþingi, það eg veit, um að leggja fram fé, eða stofna sjo°’ til að virkja og nota eitt eða fleiqj af stærri vatnsföllum lanC*s ins til almennrar húshitunar, jafnt og til Ijósa, iðju og matsuðu' sem ýmsir verkfræðingar segja nú arðvænlega jafnt og raflýs'11^ og raforkuiðju. Margir játa sig enn vantrúaða á, að húshiú,f1 með rafmagni geti orðið eins ódýr eins og með kolum, stein°l'u eða gasi, og færa það sínu máli til stuðnings, að húshitun u,e rafmagni er enn mjög óvíða notuð bæði í Noregi og Svíþj0^’ og að einstöku norskir og danskir fræðimenn, þar á meðal fræðingar, hafi neitað því skýrt og skorinort í ritum, að rafor gæti orðið jafn ódýr og kol til húshitunar, vel að merkja, kol væru seld með sama gangverði og var vanalegt fyrir strio hér á Norðurlöndum, nl. á 2 til 2'k eyrir kg., ef kwst. seld's^ eins og víða er enn vanalegt, einkum í Danmörku, á 5 au kwst. En þess ber að gæta, að þar er raforkan alin með k°'u
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156

x

Fylkir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fylkir
https://timarit.is/publication/182

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.