Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Side 12
4
en Ragnars saga i 597, men den er blevet taget ud af dette nummer
og eksisterer sandsynligvis ikke mere.
3.
Der skal nu gives en fortegnelse over de enkelte fra Hb stam-
mende stykker i 281 og 597. Den nummerering af stykkerne, som
her anvendes, findes ikke i håndskrifterne. Rækkefølgen i 597, som
uden tvivl er den oprindelige, lægges til grund. Når der tales om
de bevarede dele af Hb, menes ikke blot det som endnu er tilbage af
det gamle håndskrift, men også Landnåmabok og Kristni saga, som
findes i pålidelige afskrifter efter Hb medens den var fuldstændigere
end nu.
1. »Trojomanna Saga. fyrst af Saturnus i Crit«: 597, bl. lr-16r,
»Hier Hefur Troiu Manna Saugu og seiger fyrst af Saturnus af Krit«
281, bl. 47r-63r. Svarer til Hb-udg. 193-226.
Efter »so sogdu heidner menn at hann« (Hb-udg. 20318) står i
597 to tredjedele af en side blank; næste side begynder med »h (fejl
for ij). mier er og sagt« (Hb-udg. 20328). I 281 mangler ikke blot
dette stykke, men også hele resten af kapitlet (Hb-udg. 20328-2046),
og der er ikke efterladt åben plads til det, men ordet »deest« er
skrevet i marginen.
Som det senere vil blive påvist, må der have været tabte mellem-
led mellem Hb og ekscerpterne i 281 og 597. Når stykket Hb-udg.
20316-28 mangler i ekscerpterne, kan dette ikke forklares ud fra Hb,
som er let læselig på dette sted, men må skyldes en defekt i et fælles
forlæg for 281 og 597. Skriveren af 281 har med vilje udeladt kapit-
lets slutning, som på grund af den foregående defekt var vanskelig
at forstå. Den omstændighed, at 597 har et stykke fra Hb som ikke
findes i 281, viser med fuld sikkerhed at 281 ikke kan være mellem-
led mellem Hb og 597.
2. »Hier Hefur Søgu Æneæ«: 597, bl. 16r-29r, »Hier hefur Søgu
af Enea« 281, bl. 63r-81r. Svarer til Hb-udg. 231-302.
Teksten er stærkt forkortet. Nogle afsnit, særlig i sagaens første
og sidste del, er nogenlunde nøjagtigt afskrevet, medens andre kun
er gengivet i kortfattede uddrag. Forkortelserne er ikke begrænsede
til steder som er vanskeligt læselige i Hb. Første gang der forkortes,
gøres der opmærksom på dette ved ordene »Nu er annals time
kortadur« (597, bl. 16v), »Nu er annallinn kortadur« (281, bl. 63v).
J