Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Side 18

10
Gissur Biskup var i Skalhollte en son Isleifs biskups (-fenn nu 281)
ad Holum Jaa, voru talder bændur a Islande og voru . . .« Den rigtige
tekst: ». . . . i Skålhollti son isleifs Biskups. enn Jon ad holum . . .«
findes i Grænlands annåll.
38. »Vr Christne Søgu«: 597, bl. 52v; findes ikke i 281. Kun en
enkelt sætning, svarer til Hb-udg. 13036-7.
39. Uår i England: 597, bl. 52v; 281, bl. 102v. Kort uddrag af
Hb, svarende til udg. 300-301.
40. Om tiendeloven og biskop Gissurs død: 597, bl. 52v; 281,
bl. 102v. Uddrag af Hb, udg. 145-6 og 147.
41. »Olafur Kongur Trigvason bardist a Ormenum langa Næsta
dag fyrer Marju Messu syd[are]«: 597, bl. 52v (kun denne sætning);
findes ikke i 281. Svarer til Hb-udg. 1492~3 (hvor der dog står
»epter«, ikke »fyrer«). En lignende notits findes i Islandske Annaler
s. 466 n (når Storm i indledn. s. xxxix bestemmer kilden hertil som
Hb, er dette ganske usikkert, jfr. Fommanna sogur III 11).
42. Nogle stednavne fra Vestfjordene; om DuriSr sundafyllir: 597,
bl. 52v; 281, bl. 102v. Uddrag af Hb, udg. 44-7.
43. »Gunnbjarnar Sker liggia utnordur i haf«: 597, bl. 52v (kun
denne sætning); findes ikke i 281. Jfr. Hb-udg. 506-8.
44. »Ur Austf(irdinga) Landnåmu (-nami 281)«: 597, bl. 52v;
281, bl. 102v-103r. En række stednavne, hovedsagelig fjordnavne,
fra østlandet på Island, samt enkelte fra sydlandet. Jfr. Hb-udg.
86 ff.
45. »Millum Hornaf(iardar) og Rejkjaness vard seinast bygdt
fyrer Brimum og Hafnleysis sakir ( — 281)«. Herefter nogle sted-
navne fra sydlandet, med henvisningen »i Su[nn]lendinga landnåmu
(-name 281)«: 597, bl. 52v; 281, bl. 103r. Jfr. Hb-udg. 1039-11 m. m.
Hermed slutter ekscerpterne i 597. Derimod fortsætter 281 med
stykkerne 4-6 og 19-22, uden tvivl fordi et par løse blade i originalen
har været indsat på et forkert sted (jfr. ovenfor).
Umiddelbart derefter står i 281 »Wølvo spa«, bl. 104v-107v.
Teksten går i begyndelsen hovedsagelig tilbage til Hb, men senere
blandes Codex Regius og Hb sammen (en del af teksten i Hb synes
i 17. årh. at have været omtrent ligeså ulæselig som nu). Der er
intet der tyder på, at denne mishandlede Vpluspå-tekst, som kun
findes i 281, skulde være overtaget fra samme forlæg som de fore-
gående ekscerpter.
J