Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 29
21
har »landname« (dat. af landnåm), må det være en fejl. I nr. 38 hen-
vises til »Kristni saga«.
Da Bjorn å Skarbså foretog sin bearbejdelse af Landnåmabok på
grundlag af to ældre redaktioner, besluttede han imidlertid at an-
vende ordet Landnåma om den redaktion som vi nu kalder Sturlu-
bok, medens den anden redaktion betegnedes som Hauksbok. Der
er ingen grund til med Jon SigurSsson (Ant. Tidsskr. 1846-8, s. 111)
at regne med at navnet Hauksbok er overleveret fra middelalderen,
skønt dette i og for sig ikke kan modbevises, da håndskriftets
historie i 14.-16. årh. er ukendt1. Det synes rimeligst at antage at
navnet er givet af Bjorn å SkarSså på basis af ordene »en Jjersa bok
ritada Haukr Ellinz svn«2 * * * *, Hb-udg. 12419-20, og at det fra ham er
gået over til Arngrimur Jonsson, der som den første har anvendt
det på tryk (i Specimen 1643, Bibi. Arnam. XI 341).
I GrænlAnn, hvor flere kilder benyttes, er der ofte henvisninger
til disse. Her anvendes »Hauksbok«, ligesom i Skarbsårbok, specielt
om den redaktion af Landnåmabok som findes i håndskriftets første
del:
1. GrænlAnn 3v. Efter »byGianda« Hb-udg. 42711 tilføjes: »(i
Hauksbok standa med {Dessi ord) Hann sigldi vestur um hvarf«.
Den samme tilføjelse, men uden kildehenvisning, findes i 697 og
281, nr. 8.
2. GrænlAnn 3v. Efter »Hvarfs gnvpi« Hb-udg. 42715 tilføjes:
»Enn i hauksbok, Hvarfs gnipu«, jfr. Hb-udg. 3438.
3. GrænlAnn 4r-5r. Efter Hb-udg. 42724 indskydes det samme
stykke som i 597 og 281, nr. 8, betegnes som taget fra »Landnåma«,
nemlig Hb-udg. 359-3610. Her indledes det med ordene: »({Dessi epter-
farandi capituli, er einfalldlega epter Hauksbok skrifadur, og hier
innsettur, i Dorfinns {Dått, vegna Grenlands prnefna, og fiarda, sii
1 En i Dipi. lal. II s. 349 n. fremsat gisning om, at en bog der kaldes Hauksnautr
er identisk med Hauksbok, er forkert, se Hb-udg. s. vi n. og Dipi. Isl. XI s. 618, 652;
Hauksnautr har været en lovbog. En dunkel reminiscens af denne lovbog er
vistnok den »Hauksréttr« som Arne Magnusson hørte omtale i sin ungdom (A.M.s
levned og skrifter II 49).
2 Stedet er nu tabt i Hb, men findes i Jon Erlendssons afskrift og i Bjorn å
Skarbså’s bearbejdelse, SkarSsårbok 187; den sidstnævnte har verbet i 3. person,
»ritade«. Man må gå ud fra at »ritada«, som er lectio difficilior, har stået i Hb og at
»ek« mangler; udeladelse af ord forekommer ofte i Hb, hvad man kan se af noterne
til udgaven.