Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 34

26
fol. nr. 38, værkets sidste del (kaldt Braga saga) også i Ny kgl. sml.
1885 b 4to. Kernen i dette arbejde er en afskrift af den mytologiske
del af Snorres Edda med indskudte forklaringer og betragtninger
og digte af eget fabrikat. Det er dateret 1641. I sidste del forekom-
mer tiltale til en fornem person, som tydeligvis er biskop Brynjolfur
Sveinsson (jfr. slutningsbemærkning i det ovenfor nævnte håndskrift
i Ny kgl. samling, trykt i Kålunds katalog kgl. bibl., s. 259).
TiQf ordrif (utrykt) består af en række ekscerpter og reminiscen-
ser fra tidligere læsning, folketro og sagn, beretninger om personlige
oplevelser og iagttagelser, egne digte, o. s. v., i en temmelig kaotisk
blanding. En egenhændig renskrift, som af forfatteren blev dediceret
til biskop Brynjolfur Sveinsson i året 1644, er bevaret i AM 727 4to.
Biskoppen har 28 år senere lånt dette håndskrift til Vatnsfjord,
hvor det i begyndelsen af året 1673 blev afskrevet af den derværende
præst Gu&brandur Jonsson (en sønnesøn af den Ari Magnusson som
i sin tid havde forjaget forfatteren fra hans hjemstavn); afskriftens
kolofon, »Enn nu endad j Vatnsfirde af G. J. S. Anno 1673. Jnann
1 Martii«, er bevaret i JS 404 8vo, som er skrevet 1755 af Jon
Olafsson på GrimsstaSir (f 1765) efter den tabte afskrift fra Vatns-
fjord. Era den sidstnævnte afskrift stammer sikkert også IB 35 fol.
Disse sekundære afskrifter er i denne sammenhæng af særlig betyd-
ning, fordi man der har bevaret teksten fra to blade, som i origina-
len, AM 727 4to, er gået tabt efter bl. 21, og netop her findes flere
stykker der går tilbage til Hb; på grund af indholdets usammen-
hængende karakter kan det ikke konstateres ud fra 727 4to alene,
at noget mangler. En anden overlevering findes i Papp. fol. nr. 60
og 64 i Stockholm, skrevet i København 1686-87, deriblandt et
afsnit som aldrig har stået i 727 4to. Jon Gudmundsson havde en
sønnesøn, Gu&mundur Gu&mundsson, som boede i København, hvor
han blev lakaj hos dronning Sofie Amalie; det er en meget sand-
synlig hypotese, at det materiale til Ti5fordrif som forfatteren be-
holdt efter at han havde sendt en renskrift til Skålholt, er havnet
hos sønnesønnen og at det ligger til grund for afskrifterne i Stock-
holm (jfr. Islenzk rit si&ari alda VI, 1955, s. lxii ff.; på s. lxiv,
1. 6 f. n., skal »Jon« rettes til »GuSmundur«), løvrigt vilde det i denne
forbindelse føre alt for vidt at undersøge overleveringen af TiSfor-
drif i alle enkeltheder.
En samling notitser vedrørende Islands og Grønlands historie