Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 47

39
skulu yfer Sier hafa ij konga i Sierhuorju1 landi, sem Jaeir Byggia, ad
huor minni annann til riettinda j domum. So sem jjeir hof du fordum
j vynlandi goda. hiet annar Avalldinna Enn annar Valldidida«. De
to navne er i Hb meget utydelige; i udg. s. 443 læses de Aualldamon
og Aualldidida. De skrives Åvalldainna og Valldidida GrænlAnn
21v, Avalldania og Valldedida 597 bl. 41r, Avalldania og Valldidida
281, bl. 92v.
8. Den nære forbindelse mellem Bjorn å Skarbså og Jon Gu5-
mundsson ses særlig tydeligt når man sammenligner deres oplys-
ninger om Gunnbjarnarsker. De meget sparsomme efterretninger,
som Landnåmabok har om disse skær, er i GrænlAnn udvidede,
uden tvivl kun ved spekulationer uden kildegrundlag, og da Bjorn
tror det drejer sig om beboede øer, bruger han konsekvent navnet
Gunnbjarnareyjar. Efter »Gunnbiarnar sker« Hb-udg. 4274 tilføjer
han i GrænlAnn 3r forklaringen: »(jpad eru eyiar i iitnordur af
isafirdi)«. Det hedder i GrænlAnn bl. 38v-39r: »Upphaf og medal
Jjar til, hvar firer ad Eyrekur Raudi uppsigldi Grænland var ecki
annad enn Jætta, ad Jjad ord var I gamalla manna minne, ad
Gunnb^rn Son Ulfs kraku, Jaottist sied hafa til annars jokulsinns
i vesturhafinu, enn Snæfells J9kul hyngad, er hann nak vestur i
haf. epter Jaad hann for fra Gunnbiarnar Eyium, J)a var island
obygdt med 9IIU og nyfundid af Gardare, sem umhverfiss landit
sigldi nesia stefnu og kalladi Gardarsholma, Enn Jjessi Gunnb^rn
næst honum kom, hann sigldi vmhverfiss långtum diiipara sem var
i landsyn. J>ui kalladi hann Eyiarnar skier hia holma Enn margar
historiur sijdar kalia Jjessar Eyiar land. Sumstadar storar Eyiar.«
Den grønlandske jøkel som Gunnbjørn skal have set samtidig med
Snæfellsjokull kaldes bl. 34v Blåserkr (jfr. Bibi. Arnam. XII 349),
og bl. 40v hedder det: »Sti er meini'ng margra manna, ad Engelsker
menn muni Jjeim Jsångad flitia alla naudsyn, sem ]aar byggia«. —
Også Jon GuSmundsson bruger navnet Gunnbjarnareyjar, og hvad
han har at fortælle om disse øer er i alt væsentligt det samme som i det
foregående er gengivet efter GrænlAnn (Um Islands abskiljanlegar
nåtturur, s. 3 og 5).
Mellem GrænlAnn og Jon GuSmundssons skrifter er der også an-
dre berøringspunkter end de nævnte, men da de ikke har nogen til-
1 Herefter har 727 fylki, som vistnok er overstreget.