Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Síða 95

85
deres ortografiske vaner er vidt forskellige. Følgende oversigt viser
nogle af de ortografiske skelnemærker.
Hånd A
Hånd B
i forlyd u- (for u og v)
eigi, eig, e1, ii
r-rotunda efter d og d
til skrives t*
i forlyd v- (for u og v)
eig
r efter d og d
til skrives .t.
Hånd A skriver et y, der har venstre hovedstreg og med udsving
til venstre for neden ganske som denne skrivers angelsaksiske /.
Kun ganske sjældent er det overprikket.
Hånd B tegner også et y med venstre hovedstreg, men nederst
svinger det til højre ligesom denne skrivers angelsaksiske/, og tegnet
er hos ham overprikket.
Hånd A anvender omega-tegnet for ra (2 eksempler) og har des-
uden overskrevet a (en gang med hage) for både ra og ar, det sidste
dog kun to gange.
Hånd B skriver omega-tegnet eller w-tegnet for ar og i et latinsk
ord for ra (1 gang).
Et karakteristisk træk for hånd B er anvendelsen af ligaturen år
med en påfaldende stor sløjfe under tegnet. Tegnet har både vær-
dien q og Q.
Der kan være grund til at nævne, at forkortelsen .t. for til ikke
har vid udbredelse, idet den almindeligste skrivemåde i islandske
håndskrifter er t med overskrevet i som hos hånd A. Skrivemåden
hos hånd B har jeg bl. a. noteret i AM 334, fol., hvor der dog i reglen
skrives til; den er almindelig i AM 39,fol., et håndskrift med mange
norvagismer, der minder stærkt om Jofraskinna-skrivemåderne, og
hvor man sjældnere finder skrevet til, i 696,4° frg. nr. XXIV ved
siden af til, i AM 162 A ■&, frg. af Egilssaga, i 655,4° frg. nr. XIX
samt i Holm 9, fol. frg. af Jofraskinna, dels bl. 2r hos den skriver
der har indført fem linjer, og dels med en overskrevet løkke i det
afsnit, der senere i denne undersøgelse er kaldt del I af Jofraskinna.
Skrivemåden findes anvendt fem gange i cod. reg. af den ældre
Edda, og er derfor omtalt af Gustaf Lindblad i hans Studier i Codreg.
s. 57, hvor den for codex regius vedkommende opfattes som en af
pladshensyn bestemt grafisk variant til den almindelige forkortelse
t med overskrevet i.