Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Síða 102

92
I del I skrives således den tironiske note for oh dels med udsving
til højre, dels med udsving til venstre. I fjerde og femte afsnit skri-
ves kun med udsving til venstre.
Forkortelsen for med skrives i del I med semikolontegnet med
udsving til venstre (i del II med udsving til højre), i tredje, fjerde
og femte afsnit som i del I.
Ordet sva forkortes i del I ved s plus overskrevet a, sjældent skri-
ves det fuldt ud sua. I del II er sua og sva reglen. I fjerde og femte
afsnit skrives der med samme forkortelse som i del I.
Ordet vid skrives i del I uip, i del to forkortes det ved v plus over-
skrevet i. I fjerde afsnit skrives uip og en gang i linjeudgang som
i del II v med overskrevet i.
Ordet til skrives i del I oftest til eller .t. med overskreven slynge
(åben til venstre), sjældent t plus overskrevet i. Dette sidste tegn er
reglen i del II, hvor ordet også undertiden skrives fuldt ud (til).
Afsnit 3 skriver .t. uden overskrevet tegn, i fjerde og femte afsnit
skrives der t med overskreven slynge af samme form som i del I,
men her er ikke punkt foran og efter t.
Den detalje, der mest taler for, at femte afsnit er ført i pennen af
samme skriver som skrev del I, er forkortelsen for stavelsen ar, der
er særlig almindelig i datid af verbet vera, der kan tages som type.
I del I skrives ordet ret almindeligt fuldt ud uar, undertiden u med
overskrevet r, eller overskrevet ligatur ar, der kan få lighed med
pi-tegnet, og denne ligatur anvendes også i andre ord for endelsen
-ar. I del II forkortes var ved v plus overskrevet r, i fjerde afsnit
finder man uar, men i femte dels uar og dels ligaturen a plus r skrevet
over v lige som i del I, og denne ligatur, der kan få lighed med pi-
tegnet, anvendes også som forkortelse for endelsen -ar i andre ord.
Dette moment sammenholdt med skrivningen af til, med og sva gør
det sandsynligt, at afsnit nr. fem er skrevet af samme skriver, som
skrev del I. Fuldkommen vished kan ikke vindes på dette grundlag,
hvor der er tale om anvendelse eller valg af tegn og ikke om per-
sonlig formgivning.
I stedet for to skrivere som Finnur Jonsson regnede med kan det
altså vises, at fire forskellige skrivere har bidraget til skrivningen
af Jofraskinnabladene.
Der findes i AM 325 VIII 5b,4° et par blade af Håkon Håkonssons