Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Page 110

100
peim er lifshaski at tala vid sinn sokudolg geri hann pat fyrri milli
settra persona vist er 232 (88418), de sidste ord lyder i 233: ... pat
fyrir milli setta personu. Udeladelsen i 385 skyldes tydeligvis haplo-
grafi, idet skriveren er sprunget fra det ene personu i sit forlæg til
det følgende, og ordlyden i forlægget har her som ellers været mere
overensstemmende med 233 end med 232.
I denne forbindelse bør det omtales, at afsnittet Er i pessi grein
... lågslcyllda 385 2r-v ikke findes på dette sted i 232, men tidligere
i sagaen (Unger 881918). Da denne passus mangler på det tilsvarende
sted i 233, må det forekomme naturligt at antage, at dette hånd-
skrift har haft stykket samme sted som i 385; men desværre har
233 netop her en lakune.
Kun et enkelt sted har 385 en læsemåde af betydning fælles med
232 imod 233, nemlig: konvngsmenn 385 lr og 232 (88321): Iconungs
pionostumenn 233. Da varianten står ganske isoleret, må den tolkes
således, at 232 og 385 har den oprindelige læsemåde, medens 233
har en sekundær.
En sammenligning mellem 232 og 233 på den ene side over for
385 på den anden viser kun to reelle varianter: pess kyns menn 232
(88332) og 233: peir 385; alldrtila 232 (8849) og 233: hana 385. Disse
varianter må antagelig forklares på lignende måde som konvngs-
menn.
Det fremdragne fragment må karakteriseres som en ret skødesløs
afskrift, hvad der især kommer til udtryk ved en række menings-
forstyrrende udeladelser af ord eller ordforbindelser. Foruden den
allerede nævnte haplografi skal følgende overspringelser anføres:
sina ovini 232 (88332) og 233: -1-385; menn eda a 232 (8841) og
233: -1-385; allir peir sem 232 (88422) og 233: -1-385.
Med hensyn til vort fragments tekstkritiske placering må det
herefter være klart, at det ikke kan gå tilbage til 232. Derimod har
385 så mange læsemåder til fælles med 233, at de må regnes for
beslægtede. De er begge afskrifter; men der kan ikke være tale om
noget direkte afstamningsforhold mellem dem, hvorfor 385 må anses
for at være et søsterhåndskrift til 233 og for at gå tilbage til samme
original som dette.
Et andet fragment af Jons saga baptista foreligger i AM 651
11,4°, der består af fire sider og med signaturen E er benyttet af
Unger i variantapparatet til Postola sogur: 92416-92528 og 92818-