Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Side 131

121
blad af Hålfdanar saga Eysteinssonar; efter Arne Magnussons ind-
holdsfortegnelse skulde Vilmundar saga vibutan følge efter Qrvar-
Odds saga, men dette er ikke tilfældet.
5. 564 d,4° indeholder BorSar saga hreSu begyndende øverst bl.
lv og sluttende midt på bl. 16v med en tyk streg under texten samt
ordet »FINIS«, skrevet med store bogstaver, hvorefter resten af
siden er ubeskrevet. Der er altså ingen spor af nogen følgende text,
så denne udgør den sidste i den rekonstruerede gruppe; men det er
jo langtfra sikkert, at den har været den sidste i samlingshåndskrif-
tet (eller i et af dem, hvis der har været flere), og her kan stregen og
»FINIS« ikke tages til indtægt, idet en sådan streg også findes under
Hålfdanar saga og under Saulus saga, og begge dele findes under
slutningen af Qrvar-Odds saga, som i overstreget og overklæbet til-
stand kan skimtes på dette håndskrifts bl. Ir, sluttende lidt over
midten, men med resten af siden ubeskrevet.
De 2 isolerede håndskrifter er følgende:
1. 588 f,4° indeholder Jons saga leikara begyndende øverst bl. Ir
med overskriften »Æfintyri af sini eins Burgeis Jon ad nafne« og
sluttende nederst bl. 7v med et i parentes skrevet »Jjacke mier stulk-
urnar« samt herunder »Finis est vere«. At dette håndskrift her til-
skrives Jon Torfason beror på Jon Clafssons autoritet (se p. 114);
ligheden med hans øvrige håndskrifter er dog noget problematisk.
2. 180 e fol indeholder et afsnit af den danske Karl Magnus krø-
nike i islandsk oversættelse (svarende til Christiern Pedersens Dan-
ske Skrifter, V, 1856, p. 89-105), men medens den danske tilsvarende
text blot er inddelt i kapitler, er den islandske desuden delt i to
Joættir, nemlig Otvels J>åttr, som begynder bl. Ir med overskriften
»Jjåttur af Otvel kongs sine måge Karlamagnus keysara« og slutter
midt på bl. 6v, hvorefter den næste Jpåttr, Geiplu Jsåttr, begynder
umiddelbart herunder med overskriften »Geiplur kalladar sem er
eirn Jiåttur af Søgu keysara Magnusar karls.« og slutter nederst bl.
9r med ordene »og lukum vier so fiessum Jpætte Hier effter kiemur i
sogunne Runsivals Bardæge af huorium Rolians Rymur eru ordtar.«
Håndskriftets sidste side, bl. 9v, indeholder begyndelsen til dette
nye afsnit, men overstreget og tilmed også overklæbet med hvidt
papir. Fortsættelsen af texten er nu tabt, hvad enten det tabte nu
har omfattet hele resten af krønikeoversættelsen eller der aldrig har
existeret andet end et mindre afsnit deraf, måske ikke mere end re-