Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Side 151

141
tredie sådant samlingshåndskrift, hvortil et register desværre ikke
er bevaret. I denne forbindelse kan også nævnes påttr af Tofa Val-
gautssyni og påttr af SigurSi Åkasyni, som iflg. det gamle katalog
skulde findes i 349,4° tilligemed andre texter, der ligesom disse to
nu er tabte, se p. 137-8; måske har også disse to pættir været
blandt texterne i dette eventuelle tredie samlingshåndskrift.
Der haves underretning om endnu et papirhåndskrift skrevet af
Diafur Gislason. I AM 34 fol har Arne Magnusson samlet 7 forskel-
lige papirhåndskrifter af Hversu Noregr byggbisk, og som det næst-
sidste findes et exemplar bestående af 5 af fortællingens 9 kapitler
efterfulgte af en »Ættartala fra Adam fyrsta manne til pessa«; ræk-
ken slutter med Gisli og »hanns son Olafur er petta skrifade Arum
epter Gudz burd — M • DC ■ LXXIX pann 20 Dag Januarij man-
adar«. Selve dette exemplar er ikke med hans hånd, men det er en
afskrift af hans, hvilket fremgår af en foran indhæftet seddel, hvor-
på Arne Magnusson har skrevet »Epter nyu Exemplare skrifudu
(ad eg meina) af Sr Olafi Gislasyne a Hofi i Vopnafirde, på hann var
pienare i Skalhollte.« At stamtavlens Olafur Gislason er identisk
med præsten på Hof er utvivlsomt; imidlertid var han i 1679
ikke ansat på Skålholt og kan ikke have skrevet håndskriftet der,
således som Arne Magnusson oplyser, for han fik præstekaldet Hof
allerede 1674 og flyttede det følgende år dertil fra Skålholt for at
forblive der lige til 1712, cf. p. 122; måske har afskriveren taget fejl
af årstallet, således at det rigtige er 1669. Under alle omstændig-
heder synes dette håndskrift at have været ældre end de daterede
blandt de tidligere omtalte.
De ved sønderdelingen af Olafur Gislasons samlingshåndskrifter
tilskrevne begyndelser og slutninger i de enkelte hæfter er i kursiv-
skrift og synes alle skrevet med en hånd som findes i mange andre
arnamagnæanske håndskrifter og som i numrene 71 fol, 138 fol og
457,4° af Arne Magnusson udtrykkeligt er navngivet som tilhø-
rende Magnus Einarsson på Jorfi i Haukadal i Dalasysla (ca. 1688-
1752). Han stammede egentlig fra Østlandet (søn af præsten Einar
Jonsson på Ei&ar), men ved sit ægteskab med Helga, datter af
Jon Håkonarson på Vatnshorn (ca. 1658-1748), slog han sig ned
som bonde på den nævnte gård, der ligger lige i nærheden af Vatns-
horn. Både Jon Håkonarson og dennes broder, Årni Håkonarson
(ca. 1660-ca. 1688) var kendte af Arne Magnusson, idet den første