Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Page 165

155
melse af det middelalderlige stof i de yngre islandske bryllupsbøger
vil bedst være på sin plads i forbindelse med en udgave af teksterne
i 67 og 438.
Uden for Island findes en særlig interessant parallel til de i det
følgende trykte taler i den tale som oldermanden hvert år holdt i et
gilde ved afslutningen af det færøske lagting og som gengives i dansk-
færøsk blandingssprog af Lucas Debes i hans bog, Færoæ et Færoa
Reserata, 1673, s. 261-2:
»Gud være med vor allernaadigste Herre oc Konning, Præstum oc
Klærckum, Leigum oc Lærdum, for sin Blæssen-Sang oc fauffver
Formaale, baade her oc hvert Witne. Her er et Hæderligt Minde
begyndt, som er vor allernaadigste Herris oc Konnings, etc. Skulle
vær saa fare med samme Minde, som det sømmer oc sæder allum
godum Mannum, vær skullum helle ad Munne, dricke, giøre vel, oc
icke biude dem som skiencke, før end vel er affdrucken, den skal være
Gud kierist, som meest dricker oc mindst sparer. See! det er Villie
min Herre Kongis: At Bispen, Fogden, Laugmand, Præster, Older-
mænd, Gild-Brødre oc Gild-Søstre, Giester oc Heime-Mænd, skidle
alle være Gud oc velkommene«.
Så kort denne tale end er, indeholder den flere bestanddele som
kendes fra de islandske kilder. Begyndelsen minder om III 1 ff.,
VI 1, VII 13 ff., samt om 438, bl. 14v: »Wier jDockum klerkumm og
kiennimonnum firer søng og signan, bæn og blessan, . . . frijdann
formala og fagurlega hegdan er jpeir fremia hier, og j huorn stad
annann« (jfr. også 67, bl. 29r-v: »Vier bidium aller med blydu
hiarta, ad Gud vmmbune klerckum og kiennemonnum firer song og
signan, bæn og blessan, fagrar frammsagner og klaara kiennijng
christilegrar truar«). »Leigum oc Lærdum«, jfr. VII 26; »Her er et
Hæderligt Minde begyndt«, jfr. IV 15-16 og begyndelsen til Olafs-
mindet i 671 (s. 153 ovenfor); »Skulle vær saa fare med samme
Minde« o. s. v., jfr. III 14-15, 26-27; »vær skullum helle ad Munne«,
jfr. IV 19 og »berid ad munnenum hallt og dreckid af olid allt« 67,
bl. 44r (=438, bl. 15v); »icke biude dem som skiencke« o. s. v., jfr.
I 9-10; »affdrucken«, jfr. I 7, III 14, IV 19, VI 12; »den skal være
Gud kierist« o. s. v., jfr. III 34-5, VIII 20; »det er Villie min Herre
Kongis« o. s. v., jfr. III 35-6, VIII 11-12, 22-23.
Overensstemmelserne mellem den færøske tale og de islandske
viser tydeligt, at der må have været et fælles forbillede, og dette bør