Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Page 167
157
kueda« (III 19). Til Martinus minde hører »fagrer lof savngar« (II 3).
I forbindelse med Marias minde hedder det, at man skal vælge ver-
sene med omhu og ikke blive længe ved: »uenium suo vorn skara
ad lata visvrnar fram fara, uorunst langt ad kueda, ... uo(n)dum
[ivi meir uisurnar sem su er uolldugri er minned til heyrer« (V17-19);
det pålægges især præster og kvinder at synge ved denne lejlighed:
»skylldast nu aller til, sierliga kenni mennerner og kuinnurnar, ad
kueda fyrer Marie minne nær sem J)ad er byrlad inne« (V 25-27). Alle
disse steder kunde opfattes som om der sigtedes til korsang. Af
III 29-31 fremgår imidlertid at det er meningen at festdeltagerne
skal synge enkeltvis efter hinanden, idet det dog var tilladt at
skaffe sig en stedfortræder, ligesom kvinderne skulde kunne fri-
tages: »hver madvr skal kueda fyrer Krist minne ferskeytta uisu
edvr fa mann fyrer (sig ?>, serliga karlarner, enn kuinnunum gefst
leyfi, hlydi hver avdrvm ok hæfisliga epter kuedi« (III 29-32); det
sidste betyder vel blot, at den ene skal vente pænt til den anden er
færdig. I udtrykket »hver madvr skal kueda fyrer Krist minne fer-
skeytta uisu« må vel ligge, at verset skal handle om Kristus eller i
hvert fald passe nogenlunde til lejligheden; der siges intet om at
det skal være nyt eller improviseret, og heller ikke står der udtryk-
keligt at man skal kvæde det samtidig med at man får drikkekarret
overrakt. Det forekommer da tvivlsomt, om der er nogen direkte
forbindelse med det 17. århs. leverrim eller med den færøske drunnur-
skik, skønt der tilsyneladende er lighedspunkter. Hvad drunnur
angår, har Chr. Matras påvist, at både ordet og skikken stammer fra
Skotland (Fro&skaparrit, 6. bok, 1957, s. 20-33).
En ‘ferskeytt visa’ af den art som man godt kunde tænke sig
kvædet under drikningen af Olaf den helliges minde har Arne Mag-
nusson afskrevet efter indskriften på et gammelt islandsk drikke-
horn. Den lyder normaliseret:
Kong (3lafur kristna tru
kendi lySum J>arfi,
h9ldum hans allir hornit nu
me9 hei&ri og snilda starfi.
(Årni Magnussons Levned og skrifter II 114-15).
Den nære forbindelse mellem digtning og mindedrikning træder
tydeligt frem i et par islandske helgendigte. Det ene består af en