Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Side 169

159
skilletegn er punktum, som kun forekommer ca. 18 gange i hele
teksten (I 1, 2, 5 o. s. v.). Enkelte steder bruges stort begyndelses-
bogstav uden foregående punktum (f. eks. II 50).
I øvrigt bemærkes med hensyn til gengivelsen:
Skriverens a kan ligne o, f. eks. i skapd II 5, jfr. odal eller adal
III 19. Også a og e kan være vanskeligt at skelne, f. eks. ser e i se
VII 27 ud som a.
Adskillelse af u og v søges gennemført i udgaven, men der er i
håndskriftet så hyppige overgangsformer, at gengivelsen ofte må
blive vilkårlig; v får en overvægt, som i og for sig næppe er berettiget,
ved at det anvendes i opløsninger af abbreviaturer (2 gengives -vr,
m gengives -vm).
Konjunktionen ok skrives således 7 gange (II 16, III 2, IV 2,
V 10, VII 5, 12, 31), medens og forekommer en halv snes gange.
I henved 40 tilfælde bruges et særskilt tegn, men den hyppigste
skrivemåde er o°; begge dele gengives ok. Første persons pronomen
skrives ek VII 67, eg VII 74, ellers ec, hvilket gengives ek\ i akkusativ
skrives mc VII 78, som gengives mig, i lighed med fuldt udskrevet
sig VII 25.
Pronomenet pat skrives således VII 16, 45, pl VIII 3, 15, ellers
pad. Den sædvanlige abbreviatur med gennemstreget p forekommer
ikke. Med t skrives også huat VII 69, at VII 68, men ellers Tmad, ad.
I fuldt udskrevne endelser står t kun undtagelsesvis i udlyd: tempwt
VII44, nockvt VIII 21, ervt VII 48. Derimod er der en række tilfælde,
hvor endelsen -it (-id) betegnes med t over linjen: folk1, kom1, dreck1,
o. s. v., hvilket gengives folkit o. s. v., ligeledes an1 VII 74, 115,
som gengives annat. At t i sådanne eksempler betegner d (d) ses
tydeligt af skrivemåden launlur VII 89 (=launadur). Der skrives
fuldt ud vid eller uid II 11, 30, og således opløses ordet også, når
det skrives u med i eller t over (det første VII 97, det sidste VII
72, 78).
Endelsen -er skrives flere gange således: giorer (=giorer) II 21,
III 35, VII 26, VIII 20, aller II 26, V 7, VII 104, 105, VIII 10,
per (=fyrer) II 11, fuller III18, heiler VII l, piker VII 116, grandvrer
III 16, kvrteiser III 18,forsialer VII 27, mern’ (=mennerner) V 26,
osidern’ VII 22, glpern’ (=griperner) VII 104. Kun een gang fore-
kommer -ir: merkir VII 56.1 alle andre tilfælde bruges abbreviatur,
som her gengives -er.