Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Page 238

222
Der findes tre andre islandske digte af samme art som de allerede
nævnte, men ingen af dem indeholder vers eller versdele der direkte
går tilbage til den danske Lykkebog. Håndskrifterne er hovedsage-
lig fra slutningen af det 18. og første halvdel af det 19. årh. Det ser
ud som om den med denne digtning forbundne leg endnu i dette
tidsrum har holdt sig på Island.
En kortfattet omtale af disse digte gives nedenfor.
Første digt, som har den største udbredelse, begynder med dette
vers (hvor lykken, Eortuna, taler):
Vertu af ollum metinn mest,
mér bo til eg roli,
eigbu sæt i 9 allra bezt
upp å lukku hjoli.
Der bruges versemål fra rimur, væsentlig ferskeytt, men ind
imellem er der strofer i braghenda, stikluvik, samhenda, stafhenda
og valstyfa.
Digtet findes i følgende håndskrifter:
1. Lbs. 1540 8vo, overskrift: »Islendskt Lucku Sprang«. 80 stro-
fer. Foran digtet er der tegnet en rund skive med tal; man skulde
vælge et vers ved at pege på et af tallene, hvilket fremgår af en
vejledende strofe (dens lighed med det af Brøndum-Nielsen s. 18
citerede nedertyske vers er vel tilfældig):
Stid bu fingur eitthvad å
er i hringnum stendur
hvørsu slingur biker bå
besse ringu liodenn få (sic, læs: tiå).
Håndskriftets første del, hvori Lukkusprang findes, er ifølge titel-
bladet skrevet 1794; andre dele er fra årene 1796, 1797, 1801, 1802
og 1804 eller senere. Som skrivere nævnes »V. E. S.« (titelbladet)
og »Sra Thomas Sigurdar son å Einsholtumm«; også navnet på den
sidstnævntes svigerfader, »Sigurdur Jonsson å Økrum«, forekom-
mer. Håndskriftet stammer således fra Myrar.
2. Lbs. 216 8vo, bl. 61-65. Overskrift, versenes antal og række-
følge er som i nr. 1; ligeledes findes her den runde talskive ledsaget