Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Page 315

297
godinn minn! o: godurinn minn. Sv. P.
blessadr saudurinn! unginn! unginn minn! det sidste
bruges til fuldvoksne f. Eks. af Konen til Manden.
floktur, f. pi. ær, i Enk. flakta?
baung, f. o: kyr.
aptur-ur-dragandi o: ispen.
långbala kyr.
ofugsnåda lamb å fiall rekid, sem ullin rotnar af sama sumar, er
svo snodid å bausti.
Den anden Grad af Till. ender paa a (for i) i Gjenstf. o.s.v. af
Hankj. så fyrri ]mnn fyrra J>eim fyrra fjess fyrra.
Stedord og Smaaord som begynde med hv have et o efter nsar de
gjælde om to, men et 6 om flere, hvilket er det gamle hvd og hve,
i. Eks. hvorugr, hvorki, annar hvor, annadhvort.
hvor sem J)ad giorir.
mell for melr en ufrugtbar Plads med Smaastene men melr om
Kornet.
bru i Fl. brurnar1, brunna o. s.v.
1 ytra, i innra, i fremra bruges som Biord for ytra, innra,
fremra. (Er maiskje det gamle hid ytra).
-na fojes til mange Biord endog til dem hvor det allerede findes
efter den alm. Brug engang s aisom: hérnå-na, falligana. Saiog i det
N.T. af 1609 findes hvorsdagligana, algiorliga2, dagligana (i form.
til Bomv.).
Datiden af nogle Gjæmingsord af anden Forandringsmsade dan-
nes paa ædi for cei v. ægi, f.Eks. dædi, hlædi, slædi, siædi (for sægi),
)jædi (af f>ådi), men ikke af Ordet liggia.
eggsi ox, seytiån (sautiån), deckri (dockvari), leSrungr3.
svynta4 svunta, hnypla (hnupla).
totur tetr, giori, kiot, smior, stand å hlori.
orn arnir, ond andir (f. endur).
vollur-nar, fiordur-nar Fl. af vollur og fiordur, men dette er
ikke alm. p. 0.
1 -nar tf. over linjen.
2 sål., skal vel være -ligana.
3 sideform til loørungur.
4 y rettet fra i.