Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Blaðsíða 382

360
10.
Olaf Tryggvasons saga og Johannes Messenius.
Johannes Messenius (f 1636) skrev nogle år før sin død, medens
han sad fængslet på Kajaneborg i Finland, en rimet Dalakronika,
udgivet af C. A. Ossbahr i Samlaren 1905. Her gengives (s. 98) den
fra den store saga om Olaf Tryggvason kendte historie om Gunnarr
helmingr:
Dyrkade the, i’rij guden måst,
Som hade sitt åffer, och pråst;
Satan talte gonom then gudh,
Belåtet gaf från sigh stort liudh;
Ty mente then gemene man
Han åhr wedh lif, och tala kan,
Ett vngt boolskap the honom få,
Medh then han sigh forlusta må;
En hether, Gunnar, war thår når,
Then hafuer hon fast mehra kår;
En tidh med henne drogh till gåst
Freij guden, till et bonda fåst,
Gunnar på wågen degian hwll,
Af slådan hoof guden om kwll,
Sedhan medh boolskapet leeker,
Så wart then daleman bleeker,
Skemmes for gudh, och gudinna,
Som war så losacktigh qwinna!
Thenna saak med stort weder dref
En Islender, som henne skref.
Ossbahr (s. 135) og efter ham H. Schiick i sin bog om Messenius
har sluttet af dette sted at Messenius har benyttet et ellers ukendt
håndskrift af den store saga om Olaf Tryggvason, som han skulde
have haft på Kajaneborg. Se Harald Olsson, Johannes Messenius
Scondia Illustrata, 1944, s. 222-23 (med litteraturhenvisninger).
Hypotesen om dette ellers sporløst forsvundne håndskrift lyder dog
lidet sandsynlig. Det er ganske usikkert, om Messenius vilde have
været i stand til at læse og forstå det, om det havde eksisteret. Hans
benyttelse af et andet islandsk håndskrift, Perg. 4to nr. 2, ind-
skrænker sig til den senere tilføjede skjaldeliste ved håndskriftets
slutning (Olsson, s. 220-22).
Det er rigtigt, at nogen udgave af den lille Jpåttr om Gunnarr
helmingr ikke eksisterede på Messenius’ tid. Men indholdet af den