Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Page 383

361
forelå i latinsk gengivelse i Arngrimur Jonssons Crymogæa (Bibi.
Amani. X 126-28, jfr. XII 309-10), og det er dette værk Messenius
har benyttet. Hans ‘Islender’ er altså Arngrimus Jonas Islandus
(som han betegner sig på Crymogæas titelblad). Dette resultat er
så meget sikrere som det vides, at Messenius også ellers har brugt
Crymogæa (se Olson s. 171).
J.H.
11.
Et))Molbos-motiv i Håkonar saga Ivarssonar.
I Håkonar saga Ivarssonar udg. af Jon Helgason og Jakob Bene-
diktsson, 1952, er trykt et antagelig af Arngrimur Jonsson forfattet
kompendium af sagaen — på latin, men på et par steder med dansk
indslag. Heri står der (udg. p. 4022~24): »Toruidus Crassus fugit equo
tollente tyrstage som slog hannem i panden«. Det samme fortælles
i Morkinskinna (udg. v. Finnur Jonsson, 1932, p. 229-30): »Nv
stenbr hann up I>orfi5r la/gsqgoMa&r i lijii Haconar i(arls).oc i
Jivi er hann melti Jjetta kipiz hestrin vi8 oc hleypr vp hellinn er
hann var bvndin vi8 oc kemr vi5 eyra honom borfinni en hann leypr
ner vp vi5 oc melti. Sciot allra Manna armastr oc snyr begar a
flotta oc leggr abrari.« Og ligeledes i Heimskringla (udg. v. Finnur
Jonsson, 1893-1901, III, p. 179-80): »LpgmaSr Gauta hét E>orvi8r;
hann sat å hesti, ok var bundinn taumrinn vi& hæl einn, er sto5 i
myrinni; hann talabi ok mælti .... I bV4 bili hljop upp herr Nor 5-
manna ok æp5i herop ok bqrøu å skj9ldu sina; tok bå Gauta-herr
at æpa; en hestr lqgmannz hnykkir svå fast, er hann fælSisk vi&
heropit, at hællinn gekk upp ok hrøk8i honum um hqfub, lqg-
manninum; hann mælti: »skjottu allra Nor&manna armastr«. Hleypdi
lqgmaSrinn bå i brot.«
Dette er et »Molbo«-motiv: slag af en løsreven tøjrepæl (eller anden
genstand) opfattes som et skud og bevirker flugt (eller fald). Det
findes — i en form, der meget ligner de anførte oldislandske — i
molbohistorien om humlen i lejlen; heri forskrækkes to molboer af
en bis summen i den tomme lejle, og antager det for krigstrommen,
flygter og »Omsider traf de et par tøirede Heste, dem sprang de paa
i største Hast, for at undløbe Fienden, men i det samme Tøirhælen
blev ved Hestens Støden rykket op, sprang den op i Nakken paa
den eene og gav ham et vældigt Slag; Han raabte da strax: Aa! jeg