Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1960, Page 385

363
stereotyp i sagaer med fremmede motiver og har vistnok sit for-
billede i Alexanders sagas talrige henvisninger til sin original, Alexan-
dreisdigtet af Galterus, i formen »meistari Galterus segir« eller »meist-
arinn segir«. Af de øvrige håndskrifter har AM 679,4° (bl. 23v) og
AM 589d, 4° (bl. 35v) ordret samme form som AM 152 fol, medens
AM 584,4° (bl. 2lr) slutter sig til Stockholmhåndskriftet. Et frag-
mentarisk pergamenthåndskrift af sagaen, AM 567 XIII, 4°, består
kun af fire blade, hvoraf intet dækker dette stykke.
Det må være Hectors saga, som har lånt den ejendommelige sæt-
ning fra FostbræSra saga, og ikke omvendt, idet FostbræSra saga jo
er en af de ældste islændingesagaer, medens Hectors saga iflg. sin
type hører til de af fremmede ridderromaner påvirkede yngre ridder-
sagaer.
Agnete Loth.
13.
OlcLislandsk kuna.
Som sideform til subst. kona opfører Cleasby-Vigfusson, Icelandic-
English Dictionary, under henvisning til Fornmannasogur VII, s. 1065
(AM 66 fol. bl. 99v4) formen kuna. (Ordet står dog på det pågæl-
dende sted i akkusativ: Icvnv). Xoreen, Altisl. und altnorw. gram-
matik, citerer formen 2 steder (4. udg. s. 55 og 146) og henviser til
Vigfusson.
Denne form beror imidlertid sikkert på en fejllæsning, idet o
i håndskriftet ofte er så åbent foroven at det næppe kan skelnes
fra v, sål. f. eks. 97v18 sogdv, 99v18 brodir, 100r4 koma. Også g kan
være åbent foroven, se f. eks. 99v8 ngckvr. (Udgiverne af Fms. VII
har f. ø. vaklet mellem læsemåderne Oslv/o s. 27024 (130v5 i hånd-
skriftet), men gennemfører ellers formen med o i udgaven uden
hensyn til at dette o undertiden ikke er helt lukket).
Det rimeligste vil være at opgive en så usikker og isoleret læse-
måde, og hermed bortfalder da det eneste eksempel man har kunnet
anføre på formen kuna i islandsk.
Jonna Louis-Jensen.